bakmannkristiansen

sidste dag – snøft!

Vi stod sent op og spiste morgenmad, hvorefter det var i pool’en i et par timer.

Jan havde en frokostaftale med en kollega fra USA afd. af CSR,så han kørte til San Jose så han kunne være i der kl. 12.00 (20 min.kørsel fra hotellet).

Charlotte og ungerne blev ved pool’en lidt tid og gik derefter på Subway for at spise frokosten. Efter dette stod den på hygge på værelset indtil Jan var hjemme igen omkring kl. 14. (Vi havde fået nok af solen ..)

Louise og Charlotte havde en aftale hos en negle-tekniker kl. 15 lige i nærheden af hotellet, så de smuttede derhens mens drengene kørte efter de sidste postkort og frimærker.

Charlotte og Louise fik ordnet hænder og fødder og har nu de mest nysselige negle ;.)
Postkort og frimærker blev med succes hentet og vel hjemme på hotellet igen gik tiden med hygge og pc-spil til pigerne var færdige igen.

Vel hjemme med nye negle blev Jan og drengene venlig men bestemt anmodet om at køre pigerne til en forretning i det lokale forretningscenter. Der skulle købes en særlig neglelak,der krakelerer når den kommer ovenpå et andet lag neglelak… Noget som Louise prøvede og var ret glad for.

Herefter stod den på:……….. Subway!! Børnene elsker det og forældrene har det egentlig godt med bare at spise en relativ sund sandwich ovenpå den lidt tunge USA mad…. bagefter blev det tid til en is, idet ColdStone har en forretning lige i nærheden af der hvor vi spiste ;.)

Herefter har den stået på pakning af baggage, oprydning og klargøring til afgang i morgen. Vi glæder os ikke til den lange flyvetur, men til at være hjemme igen snart ;.)

afslapning, afslapning og afslapning.

Først morgenmad, derefter en lille gåtur i kvarteret omkring hotellet og så en lille tur i et nærliggende mall for at se sådan et . Det var godt nok stort! Nok storcenteret i Aalborg x2….

Derefter tilbage til hotellet for at bade i et par timer. Igen havde vi hele pool’en for os selv, hvilket er noget alle sætter pris på.

Efter et par timers badning gik alle op og blev skyllet, hvorefter Charlotte og Louise besluttede sig for en lille gåtur – der dog viste sig at blive en tur på ca. 2 timer og 5-7 km i over 25 graders varme!
Vi var på jagt efter nogen postkort – noget som vi ikke lige har fået tænkt alt for meget på og nu står vi og mangler en 8 stykker…. Hvor svært kan det være at finde sådan nogen?? Ja ret svært viste det sig! Vi var inde i MANGE forretninger og INGEN havde nogen…. nå vi hitter nok på noget.

Jan og drengene slappede af på værelset med TV og almindelig hygge.

Da Charlotte og Louise kom tilbage besluttede vi os for at gå ud og få lidt aftensmad. Vi havde på en gåtur i går aftes set en rigtig amerikansk restaurant (dvs. ikke en af kæderne) som vi ville prøve. Før vi gik tjekkede vi stedet ud på google – og her viste det sig at stedet ikke havde fået særlig gode anmeldelser…. Så vi fandt et andet sted også i nærheden af hotellet som vi gik over og testede. Det var til gengæld et hit! (det skulle det også gerne være med over 500 gode anmeldelser). Det var traditionel amerikansk mad i STORE portioner og KÆMPE glas med sodavand – og det smagte utroligt godt!

Kasper spiste sig igennem en stor portion spaghetti med kødsovs. Som han sagde: “Det smager bedre en Lises (oppe i børnehaven) mad” – det var en stor anerkendelse af maden!!!! Den højeste anerkendelse vi har fået derhjemme er at det er lige så godt som Lises mad – og det er sjældent det er så godt!!

Efter aftensmaden trængte vi til at røre os – og hvad er mere indbydende end vores egen opvarmede pool med tilhørende hot tub??? Badetøjet på og i vandet røg vi alle. Det var dejligt afsvalende på en varm dag Solen har skinnet fra en skyfri himmel og temperaturen har været et godt stykke over de 80 F (over 25 grader C).

Vi er dog næsten alle sluppet for at blive solskoldede – undtagen Jan…..

En stille dag idag.

Efter morgenmd kørte vi til Gilroy,hvor der ligger et stort outlet.

Her fik vi købt lidt tøj og andre ting som vi manglede.

Derefter var det tilbage på hotellet og i pool’en. Som igår havde vi den for os selv et par timer så der blev hygget,slappet af, badet, svømmet, og hoppet.

Inden vi alle havde været i bad var klokken efterhånden gået hen og blevet 20.00 så vi skulle lige have fundet noget aftensmad. Da alle var trætte besluttede vi at tage bilen og køre til den nærmeste Subway. Efter lidt kørsel med detenes venstresving efter det andet fandt vi frem til Subway og kunne konstatere at det ville havde været lettere og hurtigere at gå, da der var ca. 500m. til hotellet . Charlotte og ungerne gik tilbage mens Jan tog bilen og fandt en parkeringsplads.

Vi har været nede i en guldmine i dag!!!! Det var stort!
– og det er en rigtig guldmine!

Den lukker om 14 dage for turister fordi de nu vil grave i minen igen!!
Vi så et par skinnende guld-stumper i loftet et enkelt sted – nok mere
guldstøv, da det er meget små stumper guld der findes i det kvartslag vi
så. Minen åbner nu igen da guldpriserne er ret høje, så det kan betale
sig at grave igen….

Vi var ret langt inde i minen – næsten hele vejen ind, dog var der ikke
mere adgang de sidste 100 meter af minen, da de er ved at gøre den klar
til at grave efter guld igen. Vi var dog ca. 1000 m inde i minen og ca.
150 m nede i dybden. Der var bælgravende mørkt, da lyset blev slukket i
et øjeblik for at vise os hvad bælgravende mørkt er….

Vi så hvordan de gravede efter guld i gamle dage – med hammer og mejsel
og krudt…. dengang var den gennemsnitlige “karrieretid” som guldgraver
5 år!!! – og så var man døv efter maks 1 år!!!

I gamle dage brugte man krudt til sprængningerne men man skiftede senere
til dynamit, da det var mere driftsikkert. Dynamitten havde dog den
bagside at det udvikler en række gasser som ikke er specielt “sunde”. Da
man ikke havde teknologi til at måle disse gasser lavede man teams
bestående af en voksen og en mindre person (drenge på Jakob’s alder).
Eneste forudsætning for at kunne deltage i dette arbejde var at man
kunne fløjte. Grunden til dette er at et af de først symptomerne på
forgiftning er at ens læber begynder at blive følelseløse og bevirker at
man ikke længer kan fløjte, hvilket giver en tidlig advarsel om
forgiftning, Næste fase er at man besvimer og det er her den lidt større
person kommer ind. Han er nemlig lidt længere om at blive påvirket og
kan derfor nå at trække den mindre ud i frisk luft igen. Når knægten
vågnede igen var det om igen.

Man brugte drenge på 7-15 år til opgaven og de hed “powder monkeys”.
Jakob var ikke så vild med den tjans – heller ikke selv om det gav et
ret godt risiko-tillæg ($2 pr dag som i dag ville være ca. $500 om dagen
i dag!). Nu bruger man slet ikke dynamit mere i guldminerne så han
slipper for opgaven ;.)

Idag bruger man en blanding af kunstgødning og andre gode sager (den samme type sprængstof som bomben i Oklahoma var lavet af).

Da vi kom op af minen igen fik børnene lov til at “vaske guld”, vi købte
noget “minesand” og de kunne så finde en række ædelstene ved at vaske
sandet ud gennem en rist. Et stort hit!

Efter frokost i picnic området ved minen gik turen mod Fremont lige øst
for San Fransisco. Her skal vi bo de sidste dage i USA. Hotellet er
valgt efter en ret stor pool. Så nu må vi håbe på at vejret et godt nok
til at vi kan bade store dele af tiden ;.)

Det er ellers den køligste sommer længe i USA – vi talte med et par
danskere i morges der har været i SF de sidste par dage og det havde
været KOLDT!! Så vi har vist været ret heldige med vejret til nu i og
med at vi kunne være i shorts alle dage undtagen da vi skulle ud på
havet og se hvaler ;.)

Dagen idag stod på Big-Trees/Giant Seqouia’s og vi kørte fra hotellet efter morgenmaden og lidt leg med sæbebobler.

Vi fandt forholdsvis let det rigtige sted (Calavares Big Trees) og besluttede os for at tage North Groove stien, da det var den lettste og vi alle var lidt trætte i benene efter de forgange dage.

Da vi var i Yosemite og så big-trees vare vi meget benovede over størrelsen af disse, men det skulle vise sig at det var rene små-træer ift. hvad vi kom til at se i dag.

Det er helt utroligt at stå foran et træ der måler ca. 20-30 fod (7-10m) i diameter og som er 2000-3000 år gammelt. Man bliver meget lille og en smule ydmyg.

Det var en meget stor oplevelse for os alle og også her kunne man gå gennem træer etc. Helt klart et besøg værd. Den sidste oplysning man får på vej ud af parken er, at der andre steder er _endnu_ større træer. Det er ikke til at fatte!!

Ifm. besøget hørte vi også en park ranger fortælle lidt omkring historien omkring området og det viste sig at man omkring 1900 havde fældet et af skovens største træer for at transportere det til San Fransisco og visen dele af det frem. Dette træ menes at have været det største træ i verden… Der stod idag “kun” roden tilbage men hold da op hvor var den stor. Man havde i starten af 1900 tallet brugt stubben til dansegulv ved festlige lejligheder i skoven! I dag kan man blive gift stående på stubben….Man havde også før træerne blev fredet skrællet barken af nogle af træerne for igen at vise den frem – hvilket selvfølgelig bevirkede at træerne visnede. Et andet sted havde man savet en tunel gennem et træ – igen for at have noget at vise offentligheden og igen med den følge at træet var begyndt at visne. Området er idag udlagt som national park og det er forbud ved lovgivning at fælde og på anden måde ødelægge træerne. Heldigvis for det!

Vel tilbage på hotellet stod den på badning i pool’en og vi havde poolen helt for os selv i et par timer, hvilket passede ungerne helt fint. De er alle blevet ret glade for at bade og svømme. Louise dykker for det meste og svømmer rigtig godt. Jakob er også begyndt at svømme rigtigt godt og kan sagtens klare sig i den dybe ende og springer selv i fra kanten. Kasper er glad når han har sine luffer på og kan derefter klare næsten alt. Han svømmer trygt og glad rundt i hele poolen og er også begyndt at springe fra kanten.

Efter aftensmad stod den på mere leg med sæbebobler, mens Charlotte slappede af med en bog og Jan prøvede at få internet forbindelse – dog uden held da hotellets internet ikke virker (hvilket det forresten ikke har gjort i flere dage :^( – så det bliver nok noget der bliver nævnt ved udcheck). Det lykkedes dog at finde et åbent WiFi netværk så vi lige kunne bestille de næste 4 overnatninger – så nu er resten af turen ift. overatninger på plads.

Vi kører imorgen mod Sutter Creck for at besøge en guld mine og derefter mod Fremont, hvor vi skal have de sidste 4 overnatninger inden turen går hjem.

Der er pt. ikke planlagt de store ting til de sidste par dage (udover badning), da vi alle efterhånden har brug for at slappe af og ikke opleve alt for meget mere. Vi har på denne tur haft så mange oplevelser, at vi er ekstra glade for denne dagbog til at holde styr på hvad, hvornår og hvor.

(Internet forbindelsen kom til at virke sidst på aftenen)

Vi kørte forholdsvis tidligt fra hotellet for at nå frem til Yosemite Vally i ordentlig tid og bruge det meste af dagen der.

Turen gennem bjergene gik uden problemer (vi havde jo også kørt ruten en gang før) og vi gjorde et enkelt stop for at se og gå på en dæmning (noget Jakob rigtig gerne ville).

Da vi kom frem til Yosemity Vally opdagede vi, at der var andre der havde fået samme gode ide. Det var et stort kaos og vi brugte de næste 60-80 min. på at finde en parkeringsplads. Det lykkede kun ved at Jan stod ud af bilen og snakkede med nogle, der var ved at køre og på den måde “holdt” pladsen til Charlotte kunne køre bilen på plads. Efterfølgende tog vi en hurtig frokost fra bagenden af bilen og havde første parket til et lille “slagsmål” omkring parkerigspladsen ved siden af. To hold biler kunne ikke blive enig om hvem der havde mest ret til pladsen og de holdt begge parkeret på ca. halvdelen af pladsen :^). Super optrin – Jan forslog de to parter at de kunne slå plat og krone, men det faldt ikke i god jord. De fandt dog en løsning da vi valgte parti og “modparten” fortrak og den vindende part var taknemmelig for at vi tog deres parti

Vi parkerede tæt ved visitor centeret midt i Yosemite Vally og meget tæt herfra havde vi udsigt til Yosemite Lower Falls samt Half Dome. Specielt Half Dome ville Jan og Louise gerne se, da de havde set en udsendelse i TV om en klatrer, der havde klatret op af Half Dome uden sikkerheds udstyr overovedet (en klatretur på ca. 400-500 meter). Det var en helt utrolig oplevelse at stå og se denne meget flotte klippe formation.

Vi valgte at gå op til Mirror Lake, der er en gåtur på ca. 4-6 km. Selve turen er asfalt belagt og der er ikke den store stigning. Det viste sig at det var muligt at bade i Mirror Lake så ungerne og Charlotte smed sko og strømper og soppede i søen. Da det er smeltevand, der løber til søen var den ikke specielt varm (læs: MEGET KOLD).

Herefter gik turen mod Yosemite Vally og vi håbede på at kunne tage en Shuttle bus rundt i området, men det var totalt kaos og efter at havde ventet forgæves på et par busser, besluttede vi at gå tilbage mod bilen igen og få en is.

Ungerne klarede gå turen rigtig flot, særligt taget i betragtning af at vi havde gået langt dagen før. Kasper blev næsten ikke båret og Jakob præsterede at løbe de sidste 400-500 meter. Louise var udstyret med kameraet og fik taget nogle gode billeder og klarede også gåturen flot.

Vel tilbage ved bilen fik vi en is og nød at sidde ned og slappe af. Herefter kørte vi ud af parken og mod hotellet i Sonora som vi havde bestilt.

Dagen startede med lidt leg i sneen (når man nu har muligheden for at lege i sne i shorts skal det selvfølgelig gøres). Louise var frisk igen og ved godt mod uden mavepine og med stor appetit til morgenmaden.

Vi havde besluttet at dagen skulle bruges i Yosemite for at se nogle specielle giant sequia træer, der skulle være meget store. Planen er også at tage ind i Yosemite imorgen og det giver selvfølgelig lidt ekstra køren, men også mulighed for at se nogle forskellige ting i parken og dagen var helt klart givet godt ud.

Vi kørte fra hotellet og direkte til Toulumne Grove, hvor Charlotte havde læst at der skulle være et trail, der førte ned til nogle træer. Vejret var fint – solskin og ikke meget vind, men dog til lange bukser og en trøje.

Selve turen gennem Yosemite er utrolig spændende og smuk. Landskabet skifter meller dybe dale, høje bjerge og sletter med floder, dyr og blomster. Det er utroligt svært at fange dette på billeder, men vi har forsøgt så godt som muligt.

Turen var angivet til 1 mile (ca. 1.6 km) med en højdeforskel på ca. 400 fod (ca. 130 m), så det skulle være til at klare. Selvom turen tilbage (opad) var lidt hård og vi alle kom til at svede, var det helt klart “besværet værd”. Det var en utrolig oplevelse at se disse meget store og høje træer.

Nogle var over 3000 år gamle. I et af træerne var der skåret en tunnel ud som man gik igennem.

og et andet sted var et træ væltet og det var muligt at kravle igennem træet. Nedenfor er et billede, der viser hvor stort træet engang har været.

Alle steder var der utroligt meget dyreliv og vi så squirels (en slags jordegern), hjorte, bæver og fugle. Det eneste vi mangler er nu bare at se en bjørn som der også er mange af i området. Faktisk så mange at de alle steder tilråder at man ikke efterlader mad i bilen, da der er fare for at bjørnene så vil forsøge at få fat i maden.

Vel oppe igen gik turen hjem mod hotellet og endnu engang kunne vi nyde synet af Yosemite. Hvis valget skulle stå mellem Grand Canyon og Yosemite vil det helt klart falde ud til Yosemites fordel, da der er meget mere forskelligt landskab og det ikke er så “tæmmet” som det er i Grand Canyon (ihvertfald den del vi så). Men vi skal heldigvis ikke vælge for nu har vi set begge ;.)

og her et billede af roden…. Jan og drengene kan ses øverst………

ps – Charlottes kommentar:
nå jo – det blev også lige til en gang vasketøj….. forhåbentlig sidste omgang i USA!!!!!
Jeg savner en god tørresnor…. det er jo ikke altid at tøjet kan tørretumbles. Mht. at det altid er mig der vasker…. jamen det skyldes såmænd at den opgave ikke kan tiltroes Jan! Der skal jo læses vaskemærker, indstilles fremmede maskiner, doseres sæbe osv. Det er såmænd svært nok for ham med den maskine vi har derhjemme.. 😉

vh
Charlotte