Vi har været nede i en guldmine i dag!!!! Det var stort!
– og det er en rigtig guldmine!
Den lukker om 14 dage for turister fordi de nu vil grave i minen igen!!
Vi så et par skinnende guld-stumper i loftet et enkelt sted – nok mere
guldstøv, da det er meget små stumper guld der findes i det kvartslag vi
så. Minen åbner nu igen da guldpriserne er ret høje, så det kan betale
sig at grave igen….
Vi var ret langt inde i minen – næsten hele vejen ind, dog var der ikke
mere adgang de sidste 100 meter af minen, da de er ved at gøre den klar
til at grave efter guld igen. Vi var dog ca. 1000 m inde i minen og ca.
150 m nede i dybden. Der var bælgravende mørkt, da lyset blev slukket i
et øjeblik for at vise os hvad bælgravende mørkt er….
Vi så hvordan de gravede efter guld i gamle dage – med hammer og mejsel
og krudt…. dengang var den gennemsnitlige “karrieretid” som guldgraver
5 år!!! – og så var man døv efter maks 1 år!!!
I gamle dage brugte man krudt til sprængningerne men man skiftede senere
til dynamit, da det var mere driftsikkert. Dynamitten havde dog den
bagside at det udvikler en række gasser som ikke er specielt “sunde”. Da
man ikke havde teknologi til at måle disse gasser lavede man teams
bestående af en voksen og en mindre person (drenge på Jakob’s alder).
Eneste forudsætning for at kunne deltage i dette arbejde var at man
kunne fløjte. Grunden til dette er at et af de først symptomerne på
forgiftning er at ens læber begynder at blive følelseløse og bevirker at
man ikke længer kan fløjte, hvilket giver en tidlig advarsel om
forgiftning, Næste fase er at man besvimer og det er her den lidt større
person kommer ind. Han er nemlig lidt længere om at blive påvirket og
kan derfor nå at trække den mindre ud i frisk luft igen. Når knægten
vågnede igen var det om igen.
Man brugte drenge på 7-15 år til opgaven og de hed “powder monkeys”.
Jakob var ikke så vild med den tjans – heller ikke selv om det gav et
ret godt risiko-tillæg ($2 pr dag som i dag ville være ca. $500 om dagen
i dag!). Nu bruger man slet ikke dynamit mere i guldminerne så han
slipper for opgaven ;.)
Idag bruger man en blanding af kunstgødning og andre gode sager (den samme type sprængstof som bomben i Oklahoma var lavet af).
Da vi kom op af minen igen fik børnene lov til at “vaske guld”, vi købte
noget “minesand” og de kunne så finde en række ædelstene ved at vaske
sandet ud gennem en rist. Et stort hit!
Efter frokost i picnic området ved minen gik turen mod Fremont lige øst
for San Fransisco. Her skal vi bo de sidste dage i USA. Hotellet er
valgt efter en ret stor pool. Så nu må vi håbe på at vejret et godt nok
til at vi kan bade store dele af tiden ;.)
Det er ellers den køligste sommer længe i USA – vi talte med et par
danskere i morges der har været i SF de sidste par dage og det havde
været KOLDT!! Så vi har vist været ret heldige med vejret til nu i og
med at vi kunne være i shorts alle dage undtagen da vi skulle ud på
havet og se hvaler ;.)
