Blog Image

bakmannkristiansen

14. juli

USA - 2011 Posted on Fri, July 15, 2011 07:57:09

Dagen startede forholdsvis tidligt med at vi spiste morgenmad på hotellet. Vi startede med lange bukser, da det er koldt om morgenen og der stadig ligger sne på pisterne. Solen skinnede dog fra en klar himmel og vejret var godt!

Derefter gik turen mod Mono Lake som vi rent tilfældigt havde set en udsendelse om i TV for efterhånden længe siden. Mono Lake er en saltvands-sø, der er speciel på flere måder. Den ene er at der dannes “Tufa towers” som er kalkformationer meget lig dem der findes omkring Hirsholmene ved Frederikshavn. Disse dannes ved at gasser siver op fra undergrunden og går i forbindelse med vandet og danner kalkformationerne. Det er i sig selv ikke specielt interessant, da disse dannes under vandet og derfor normalt ikke kan ses. Det der gør Mono Lake speciel er at vandstanden i søen er faldet meget de sidste 60-70 år, hvilket betyder at kalkformationerne nu er synlige over vandet.

Grunden til at vandstanden er faldet skyldes at de floder, der normalt løb fra bjergene med smeltevand til søen i starten af 40’erne blev omdirigeret for at skaffe vand til Los Angeles. Dette betød at søen i løbet af ca. 40 år blev halveret i størrelse, mens saltkoncentrationen blev fordoblet. For at stoppe dette er det nu vedtaget at bringe søen tilbage til dens størrelse som den var i 1963. (men ikke helt tilbage til det niveau der var udgangspunktet før ændringen af de 4 flodløb).

Det forventes at tage ca. 20 år før 1963 niveauet er nået da økosystemerne omkring og i søen ødelægges, hvis det går for hurtigt.

Et utroligt flot og spændende projekt! Børnene prøvede ved søen at stikke fingrene i vandet og kunne mærke den lidt fedtede konsistens af det meget salte vand. Vi så tufa formationerne og talte om hvor mon søen en gang havde gået til.

Efter Mono Lake gik turen videre til Bodie – der er en gammel forladt guldmine by og nu fremstår som en “Ghost Town”.


Her brugte vi et par timer. Det var meget spændende at se byen og læse om dens udvikling og undergang gennem tiderne. Grunden til at byen blev forladt i starten af 30’erne var en drengs leg med tændstikker, der betød at 90% af byen brændte ned. Efter dette opgav folk at bygge byen op igen og byen blev hurtigt forladt (familien med knægten der havde leget med tændstikker flyttede også meget hurtigt :^)).

Det er lidt mærkeligt at tænke på hvordan folk levede i det vilde vesten for snart 100 år siden (og længere tilbage endnu). Der var slagsmål og skyderier i byen og der var begravelse flere gange om ugen i den by. Byen blev beboet af 10.000 indbyggere da den var størst, så der har været godt gang i barerne og gaderne, når der ikke blev gravet i minerne. Vi så skolen, den protestantiske kirke, “general store” og mange andre huse. Alt stod som da det blev forladt i starten af 1930’erne. Der var tallerkner, kufferter etc. på hotellet osv. Byen og området er nu en nationalpark, og der arbejdes på at bevare og viderefortælle byens historie.

Efter en spændende og oplevelsesrig dag gik turen tilbage mod Mammoth Lake for at klare lidt indkøb og aftensmad. På vejen så vi et eksempel på, hvordan man i USA tager sin hund med i bilen.

Da der var MEGET støvet i Bodie trængte vi alle til et bad (bilen må Hertz klare når vi afleverer den….), hvilket vi kombinerede med et besøg i hotellets udendørs pool. En lidt speciel oplevelse at bade udendørs i ca. 10-15 grader og en del vind, men lidt skiften mellem pool’e og spa’en (der var en del varmere) gjorde det til en god oplevelse for alle.

Vi har her til aften haft lidt ekstra at se til – efter børnene var blevet puttet og var faldet i søvn….. Louise vågnede med ondt i maven og kom da også på toilettet…. og i seng igen. Lidt senere (mens vi skrev på denne blog) lød der så en plaskende våd lyd fra sengen. Ganske rigtigt gættet: Louise kastede op – på gulv, væg og seng……… Vi har nu gjort rent, lagt nyt på sengen og pigen sover igen og har det fint nok. Vi regner med at det hele kan skyldes klorvand, afkøling, højdesyge (vi er noget højt oppe i bjergene og har alle haft et eller andet med svimmelhed, hovedpine el. mavekneb i går/i dag). Lad os se – ellers napper vi en stille dag i morgen!



13. juli

USA - 2011 Posted on Thu, July 14, 2011 08:24:05

Vi stod tidligt op i dag …. klokken 7.30 vækkede Jan hele familien så vi kunne sige tillykke med dagen (eller også var det fordi vi skulle køre en noget lang tur i dag…).

Efter et par dage i Disneyland skulle turen nemlig gå mod Mammoth Lake, hvor vi har booket hotel et par dage. Mammoth lake ligger lige op til den østlige del af Yousemite nationalpark, som efter sigende er et af de flotteste steder i USA.

Det var en tur på ca. 330 miles (528 km) og 6 timers kørsel, der gik gennem et utroligt flot og smukt landskab, der startede med Mojave ørkenen og sluttede med bjergene omkring Mammoth, der er et ski-resort om vinteren. En utrolig stor kontrast og en smuk tur.

Vi fik set sne, vand, ørken, bjerge, floder og søer på vejen. Udsigten ændrede sig konstant og vi kørte blandt andet forbi Mount Whitney, der er det højeste punkt i Califonien og det højeste punkt i hele midten og den sydlige del af USA. Det er kun i Alaska der findes højere bjerge i USA! Mount Whitney ligger i en af de laveste egne i USA – det gør bare bjerget så meget større ….. Bjerget er 4.421 m over havets overflade.

Hotellet vi bor på ligger lige ved en ski lift og der ligger stadig en del sne på nogle af pisterne. Hotellet ligger i ca. 2,3 km over havets overflade. Området er et ret stort ski-resort og der er flere skilifter i området. Om vinteren er det hotel vi bor på det eneste med ski-in and out. Det betyder at det ligger lige nedenfor de fleste pister og det er ret sjovt at se dem med lidt sne på her om sommeren. Der må have været MEGET sne i den forgange vinter for der ligger stadig STORE bunker af sne ved siden af p-pladsen. Vi troede i første omgang at det var en jordbunke, men ved nærmere eftersyn så var “jorden” hvid nedenunder det øverste lag……

Vi startede turen i shorts, da vejret i Los Angelse som sædvanligt var varmt og sluttede i Mammoth, hvor vi skiftede til lange bukser og trøjer da temperaturen fald til omkring 10 grader. Det er så 3. dag i USA med lange bukser på. Vi satser på varmere vejr når vi skal på tur de næste dage, da de steder vi skal besøge ligger lidt lavere end hotellet. Men vi tager nok de lange bukser med under alle omstændigheder………… (øv – siger børnene)

Efter den lange køretur var vi alle trætte og gik tidligt i seng.



12. juli

USA - 2011 Posted on Wed, July 13, 2011 07:15:05

Disney Land – dag #3

Sidste dag i Disneyland. Vi var i parken kl. ca. 9 og der var allerede mange mennesker. Vi trak FASTPASS til hhv. Star Tours, som Kasper gerne ville prøve igen, og til Space Mountain, som Jakob, Louise og Charlotte godt ville prøve en gang til. Star Tours er meget populær så der kunne vi først komme til mellem 14.30-15.30, selvom vi trak FASTPASS allerede om morgenen.

Herefter gik vi lidt rundt i parken og prøvede nogle forskellige ting, indtil klokken var ca. 11, hvor vi havde tid i Space Mountain. Mens Louise,Jakob og Charlotte var i Space Mountatin, gik Jan og Kasper over og trak FASTPASS til Indiana Jones, hvor vi fik tid mellem 14.30-15.30.

Klokken var nu efterhånden blevet 12, så vi spiste vores medbragte frokost og besluttede at forlade Disneyland og gå over i Disney Adventure Parken. Her ville Jakoob meget gerne på “Fetmules Flyver skole”, hvilker svare til Flagermusen i Fårup Sommerland. Mens Jakob, Kasper og Charlotte fik et par ture i denne, gik Jan med Louise over i “California Screamin”, der er en stor rutsjebane som Louise meget gerne ville have et par ture mere i.

Hun benyttede sig af muligheden “SingleRider”, der betyder at man ikke kan køre som gruppe, men i stedet er med til at fylde vognene op. Dette betød at hun i løbet af 1 time, fik 5 ture ! – istedet for at skulle stå i kø i ca. 45 min. pr. tur. Efter 5 ture var selv Louise ved at havde fået nok af denne forlystelse (noget med at maven var begyndt at køre rundt…….)

Klokken var efterhånden ved at være 14.30 og vi skulle tilbage til Disneyland for at bruge vores FASTPASS. Kasper var ikke længere interesseret i at prøve “Indiana Jones”, så han blev sammen med Charlotte i Disney Adventure Parken og fik en del ture i forskellige forlystelser, som han meget gerne ville (og det blev vist også til en slush ice).

Jan, Jakob og Louise fik lige klemt 2 ture i “Indiana Jones” ind, inden vi alle skulle mødes kl. 15.45 foran slottet i Disney Land.

Vi var efterhånden trætte og mættede med oplevelser og besluttede at tage hjem på hotellet og hoppe i pool’en. Inden vi kom så langt så vi dog lige endnu (den tredie) en parade. Kasper er helt vild med den – så det var igen et hit! Vi voksne havde det egentlig lidt mærkeligt med at tage så tidligt hjem, når vi nu havde betalt for hele dagen… Det var jo først lukketid ved midnat! Men både børn og voksne var mætte af indtryk og trætte og havde fået nok af Disney for nu. Gad vide hvordan vi fik 5 dage til at gå sidste år???

Hjemme på hotellet hoppede vi alle i pool’en – noget vi virkelig trængte til og efter en times badning var vi alle ved at være godt trætte. Det bliver således en tidlig aften for os alle, da vi har en lang køretur foran os i morgen.



11. juli

USA - 2011 Posted on Tue, July 12, 2011 08:48:55

Disney Land dag #2.

Vi spiste igen forholdsvis sen morgenmad, men nåede dog at være i Disney Adventure Parken lidt før de lukkede op, så vi var nogle af de første, der blev lukket ind.

Vi delte os i to hold: Charlotte og Louise gik mod “Hollywood Tower Hotel” aka. “Hotel of Terror” og Jan, Jakob og Kasper gik mod Mosters Inc.

Louise og Charlotte nåede at få 2 ture og Jan og drengene fik 3 ture i “Monstropolis”.

Efter dette gik vi samlet rundt i resten af parken og prøvede mange af de forskellige forlystelser. Til stor skuffelse for Louise var tårnet, hvor man kunne blive skudt ca. 50 meter op i luften fjerne. Men 3 ture i rutche banen California Screaming (heraf den ene helt alene) hjalp en hel del på humøret smiley

Mens Louise og Charlotte kørte i rutchebanen, gik Jan og drengene tilbage til Monsters Inc. og blev her mødt med “Hello – Your are back again”, men to drenge i FCB trøjer og militær shorts er nok også lette at kende igen :^).

Specielt FCB trøjerne tiltrækker sig en del opsigt og der var en der rigtig gerne ville have lov til at fotografere Jakobs trøje bagfra, da han også hed Jakob.

Som sidste år ville vi gerne prøve “River Rafting” og som sidste år blev vi noget våde, men vi var advaret, da der ved indgangen står “You will get wet and may get soaked” – og “soaked” – det var der nogen der blev. Vi slap dog nogenlunde billigt fra turen og blev tørre igen inden vi forlod parken.

En tur i det nye “jungle-land” tørrede godt på tøjet. Her kunne vi gå rundt i noget af det største lege-tårn/arrangement som vi har oplevet. Der var reb-bane, hængebroer, klatrevægge, rutsjebane og meget andet.

Klokken var efterhånden ved at være mange, så vi snuppede en hurtig aftensmad på IHOP lige overfor Disney land. Herefter tog vi en shuttle bus tilbage til hotellet, hvor ungerne og Charlotte lige nåede en tur i pool’en og hot tub’en før det var tid til at gå i seng for ungerne.

Charlotte klarede lige lidt vasketøj (forhåbentlig det sidste i USA!!) inden vi voksne sagde godnat!

Herefter var det i seng for at være klart til imorgen, hvor den også står på Disneyland – HELE DAGEN!!!!! Kasper glæder sig allerede til at se fyrværkeriet igen – men lad os nu se om han holder distancen. Det er mange skridt så små ben skal tage en hel dag i Disney!



10. juli

USA - 2011 Posted on Mon, July 11, 2011 07:17:03

Søndag – Slappe af dag for at undgå at der er alt for mange i Disneyland samtidigt med os!!

Vi stod sent op (trætte efter turen i Disney Land igår) og nåede lige netop morgenmaden på hotellet før den lukkede kl. 9.30.

Kasper tabte sin første tand under morgenmaden, men den havde også været MEGET løs de sidste dag – nu må vi se om tandfeen kan finde helt til Los Angeles smiley. Louise er dog ret sikker på at det med tandfeen ikke er bestemt af hvor man er i verden men om ens forældre er lige i nærheden…..

Efter morgenmaden kørte vi mod Hollywood for dels at se “stjernerne” på fortovet på Hollywood Boulevard men også for at køre lidt rund i området og se, hvor de kendte bor.

Det første vi gjorde var dog at køre op til et udsigtsunkt,hvor man kan se Hollywood skiltet.

Vi startede med at køre mod Hollywood Bouldward, men da vi ikke havde et kort over området lykkedes det os at køre til den forkerte ende af Hollywood Bouldward. Vi troede at “stjernerne” ville starte ved de lave numre men de startede i den anden ende. Det hjalp dog på det hele da vi fik skaffet os et kort – så fandt vi hurtigt det rigtige område. Det er forholdsvis let at finde et sted at parkere og prisen for en hel dags parkering ligger mellem $10-$15. Vi var ikke de eneste, der havde fået de ide at tage en tur forbi stjernerne. Der var faktisk rigtig mange mennesker!! Men det var en stor oplevelse at se alt det liv og alle de forskellige gøjlere, der prøvede at trække penge ud af turisterne. Man kunne for et mindre beløb blive fotograferet sammen med både Kaptajn Jack Sparrow, Spiderman, Minnie Mouse, Superman, Michael Jackson og mange andre “kendte”.

Vi takkede dog pænt nej til disse fristende tilbud og tog selv et par billede sammen med kendte “stjerner”.

Herefter gik turen rundt i området hvor de “kendte” bor i Beverly Hills. Vi har købt et kort med addresser og navne. Det var nu ikke mange af disse vi kendte, men husene var store og flotte. Vi så dog Elvis Presleys hus i Beverly Hills – det er kæmpe stort!!

Dagen sluttede med en tur i pool’en inden aftensmad og i seng for at være klar til endnu en dag i DisneyLand imorgen.

Charlotte benyttede også lige lejligheden til at få vasket lidt tøj.



9. juli

USA - 2011 Posted on Sun, July 10, 2011 18:03:49

Dagen idag var første dag i Disney Land og vi havde fået det planlagt
sådan at vi skulle i parken på en lørdag – hvilket betød mange mennesker
:^(. Vi ændredederfor vores planer således at vi søndag laver noget
andet og tager de sidste 2 dag på mandag og tirsdag.

Dagen
startede med morgenmad på hotellet og derefter med shuttlebus til Disney
Land, og som forventet var der en del andre der havde fået den ide at
tage afsted en lørdag.

Vi startede med at trække FASTPASS til
Startours forlystelsen som skulle være ny ift. sidste år, hvorefter vi
tog i Buzzlightyear, hvor der ikke var ret meget kø. Derefter gik dagen
med at stå i kø/trække FASTPASS, når det var muligt og prøve forskellige
aktiviteter.

Charlotte og Louise kunne huske (troede de) fra
sidste år at Space Mountain var en stille og rolig køretur i
rum-lignende omgivelser så her skulle hele familien afsted og vi stod i
kø i ca. 1 time. Det viste sig dog at de havde husket en lille smule
forkert, da det var en rutchebane (dog uden de store fald),men med
forholdsvis høj hastighed. Jakob der normalt ikke er så meget for dette
fandt lige pludselig ud af at det “bare var for fedt” som han udtrykte
det, hvorimod Kasper ikke syntes det var nogen særlig god tur.

Herefter
var der lukket op for Jakob ift. hurtige ture, så han kastede sig
derefter ud i “Indiana Jones” og syntes igen det “var for fedt”.

Efter
en lang dag i parken tog vi bussen tilbage til hotellet for at hente et
par trøjer og få noget mad, hvorefter det var tilbage til Disney Land
igen for at se fyrværkeri.

Det var en utrolig flot oplevelse.
Musik, optræden og fyrværkeri passede samme og varede 15-20 min. En
oplevelse man skal have med i Disney Land.

Kasper var efterhånden
blevet træt. Så Jan og Kasper kørte tilbage til hotellet mens Louise,
Jakob og Charlotte blev tilbage for lige at prøve Space Mountain og et
par andre ting, inden de tog hjem omkring kl. 23.30.

En god lang dag med mange oplevelser. Planen er at tage en rolig søndag og være klar til mandag og tirsdag.



8. juli

USA - 2011 Posted on Sat, July 09, 2011 06:50:16

Det har været store køre-dag i dag!
Vi forlod hotellet kl. ni efter en god morgenmad. Jakob fik også lige set en rum-færge opsendelse fra Miami live på fjernsynet…. Det er jo om at få det hele med :.)

Vi kørte langs kysten mod LA med kurs mod Citadel Outlets – det var blevet tid til shopping!
Således efter et par timers shopping har familie-medlemmerne nu fået shorts, t-shirts, undertøj, flip-flops og ikke mindst har vi alle i fællesskab købt en Galaxy Tab!!! Jan tror godt nok at det er hans – men mon ikke han bliver klogere……….

Efter endt shopping skulle vi bare lige køre 31 min sagde GPS’en så ville vi være på hotellet…………….. ja tak!!! Den havde bare ikke taget højde for at de 4-6 sporede motorveje ville være fyldt med biler!!!! Så den tur tog godt og vel en time i sneglefart… men frem kom vi og bor nu på Best Western på Harbour Blv. – med shuttleservice lige udenfor døren til Disneyland! Vi har købt billetter til 3 dage, så vi skal tidligt op i morgen da de åbner kl. 8 og der er ret varmt midt på dagen. Planen er at tage et par timer om formiddagen – så smutte på hotellet i et par timer og så nappe lidt mere Disney igen om aftenen. Parken lukker nemlig først kl. 24………. 3 dage på den måde og så regner vi med at såvel forældre som børn siger tak for denne omgang!!!!

I aften var vi på Dennys til aftensmad. Det var noget som børnene havde set frem til,. Her kan man nemlig få gode quesadillas……. (det er tortilla med smeltet ost i mellem….).



7. juli

USA - 2011 Posted on Fri, July 08, 2011 05:59:58

Vi fik morgenmad på hotellet – Days Inn – der er ret godt til prisen og inkl. en fin morgenmad med cereals, nybagte vafler (lav -selv), frisk frugt, brød i alle afskygninger osv.

Herefter stod den på indkøb til køletasken. Noget vi savner er BRØD! altså ordentligt brød, der smager godt og ikke mindst savner både Louise og Charlotte rugbrødet….. Vi fik dog købt noget brød, kød, ost osv. til en gang sandwich, hvorefter vi satte snuden mod Solvang.

Solvang er…… ja hvad kan vi sige….. en række huse med bindingsværk – look-a-like i beton og med nogle danske vejnavne. Vi var blevet advaret om at det ikke er noget man kan bruge flere timer på at se – og det holdt stik. Vi fik dog frokost på en dejligt plads med borde og bænke i skyggen. Så nu kan vi sige at vi har været der!!!!

Vi vendte tilbage til Lompoc – en by uden ret meget at se/gøre/foretage sig for at bruge resten af eftermiddagen i poolen (Jan + børn) og det sidste vasketøj samt indkøb af vand og frugt. (Charlotte)

Nu har vi så pakket og gjort klar til tidlig afgang – for i morgen sætter vi snuden mod Los Angeles, hvor vi skal være i mindst 4 nætter. Det er til vores skræk ved at gå op for os at når vi har været i Disney (som vi skal i overmorgen + de 2 følgende dage) så er ferien halvvejs brugt….. Det er utroligt som tiden går, den ene dag smutter efter den anden, men vi har oplevet rigtigt meget til nu så vi har også brug for at tage en slapper indimellem!



« PreviousNext »