Dagen idag var første dag i Disney Land og vi havde fået det planlagt
sådan at vi skulle i parken på en lørdag – hvilket betød mange mennesker
:^(. Vi ændredederfor vores planer således at vi søndag laver noget
andet og tager de sidste 2 dag på mandag og tirsdag.

Dagen
startede med morgenmad på hotellet og derefter med shuttlebus til Disney
Land, og som forventet var der en del andre der havde fået den ide at
tage afsted en lørdag.

Vi startede med at trække FASTPASS til
Startours forlystelsen som skulle være ny ift. sidste år, hvorefter vi
tog i Buzzlightyear, hvor der ikke var ret meget kø. Derefter gik dagen
med at stå i kø/trække FASTPASS, når det var muligt og prøve forskellige
aktiviteter.

Charlotte og Louise kunne huske (troede de) fra
sidste år at Space Mountain var en stille og rolig køretur i
rum-lignende omgivelser så her skulle hele familien afsted og vi stod i
kø i ca. 1 time. Det viste sig dog at de havde husket en lille smule
forkert, da det var en rutchebane (dog uden de store fald),men med
forholdsvis høj hastighed. Jakob der normalt ikke er så meget for dette
fandt lige pludselig ud af at det “bare var for fedt” som han udtrykte
det, hvorimod Kasper ikke syntes det var nogen særlig god tur.

Herefter
var der lukket op for Jakob ift. hurtige ture, så han kastede sig
derefter ud i “Indiana Jones” og syntes igen det “var for fedt”.

Efter
en lang dag i parken tog vi bussen tilbage til hotellet for at hente et
par trøjer og få noget mad, hvorefter det var tilbage til Disney Land
igen for at se fyrværkeri.

Det var en utrolig flot oplevelse.
Musik, optræden og fyrværkeri passede samme og varede 15-20 min. En
oplevelse man skal have med i Disney Land.

Kasper var efterhånden
blevet træt. Så Jan og Kasper kørte tilbage til hotellet mens Louise,
Jakob og Charlotte blev tilbage for lige at prøve Space Mountain og et
par andre ting, inden de tog hjem omkring kl. 23.30.

En god lang dag med mange oplevelser. Planen er at tage en rolig søndag og være klar til mandag og tirsdag.