ps – Charlottes kommentar:
nå jo – det blev også lige til en gang vasketøj….. forhåbentlig sidste omgang i USA!!!!!
Jeg savner en god tørresnor…. det er jo ikke altid at tøjet kan tørretumbles. Mht. at det altid er mig der vasker…. jamen det skyldes såmænd at den opgave ikke kan tiltroes Jan! Der skal jo læses vaskemærker, indstilles fremmede maskiner, doseres sæbe osv. Det er såmænd svært nok for ham med den maskine vi har derhjemme.. 😉
vh
Charlotte
Dagen startede forholdsvis tidligt med at vi spiste morgenmad på hotellet. Vi startede med lange bukser, da det er koldt om morgenen og der stadig ligger sne på pisterne. Solen skinnede dog fra en klar himmel og vejret var godt!
Derefter gik turen mod Mono Lake som vi rent tilfældigt havde set en udsendelse om i TV for efterhånden længe siden. Mono Lake er en saltvands-sø, der er speciel på flere måder. Den ene er at der dannes “Tufa towers” som er kalkformationer meget lig dem der findes omkring Hirsholmene ved Frederikshavn. Disse dannes ved at gasser siver op fra undergrunden og går i forbindelse med vandet og danner kalkformationerne. Det er i sig selv ikke specielt interessant, da disse dannes under vandet og derfor normalt ikke kan ses. Det der gør Mono Lake speciel er at vandstanden i søen er faldet meget de sidste 60-70 år, hvilket betyder at kalkformationerne nu er synlige over vandet.
Grunden til at vandstanden er faldet skyldes at de floder, der normalt løb fra bjergene med smeltevand til søen i starten af 40’erne blev omdirigeret for at skaffe vand til Los Angeles. Dette betød at søen i løbet af ca. 40 år blev halveret i størrelse, mens saltkoncentrationen blev fordoblet. For at stoppe dette er det nu vedtaget at bringe søen tilbage til dens størrelse som den var i 1963. (men ikke helt tilbage til det niveau der var udgangspunktet før ændringen af de 4 flodløb).
Det forventes at tage ca. 20 år før 1963 niveauet er nået da økosystemerne omkring og i søen ødelægges, hvis det går for hurtigt.
Et utroligt flot og spændende projekt! Børnene prøvede ved søen at stikke fingrene i vandet og kunne mærke den lidt fedtede konsistens af det meget salte vand. Vi så tufa formationerne og talte om hvor mon søen en gang havde gået til.
Efter Mono Lake gik turen videre til Bodie – der er en gammel forladt guldmine by og nu fremstår som en “Ghost Town”.
Her brugte vi et par timer. Det var meget spændende at se byen og læse om dens udvikling og undergang gennem tiderne. Grunden til at byen blev forladt i starten af 30’erne var en drengs leg med tændstikker, der betød at 90% af byen brændte ned. Efter dette opgav folk at bygge byen op igen og byen blev hurtigt forladt (familien med knægten der havde leget med tændstikker flyttede også meget hurtigt :^)).
Det er lidt mærkeligt at tænke på hvordan folk levede i det vilde vesten for snart 100 år siden (og længere tilbage endnu). Der var slagsmål og skyderier i byen og der var begravelse flere gange om ugen i den by. Byen blev beboet af 10.000 indbyggere da den var størst, så der har været godt gang i barerne og gaderne, når der ikke blev gravet i minerne. Vi så skolen, den protestantiske kirke, “general store” og mange andre huse. Alt stod som da det blev forladt i starten af 1930’erne. Der var tallerkner, kufferter etc. på hotellet osv. Byen og området er nu en nationalpark, og der arbejdes på at bevare og viderefortælle byens historie.
Efter en spændende og oplevelsesrig dag gik turen tilbage mod Mammoth Lake for at klare lidt indkøb og aftensmad. På vejen så vi et eksempel på, hvordan man i USA tager sin hund med i bilen.
Da der var MEGET støvet i Bodie trængte vi alle til et bad (bilen må Hertz klare når vi afleverer den….), hvilket vi kombinerede med et besøg i hotellets udendørs pool. En lidt speciel oplevelse at bade udendørs i ca. 10-15 grader og en del vind, men lidt skiften mellem pool’e og spa’en (der var en del varmere) gjorde det til en god oplevelse for alle.
Vi har her til aften haft lidt ekstra at se til – efter børnene var blevet puttet og var faldet i søvn….. Louise vågnede med ondt i maven og kom da også på toilettet…. og i seng igen. Lidt senere (mens vi skrev på denne blog) lød der så en plaskende våd lyd fra sengen. Ganske rigtigt gættet: Louise kastede op – på gulv, væg og seng……… Vi har nu gjort rent, lagt nyt på sengen og pigen sover igen og har det fint nok. Vi regner med at det hele kan skyldes klorvand, afkøling, højdesyge (vi er noget højt oppe i bjergene og har alle haft et eller andet med svimmelhed, hovedpine el. mavekneb i går/i dag). Lad os se – ellers napper vi en stille dag i morgen!
