Blog Image

bakmannkristiansen

Lørdag – 29 Juli 2017

summer - 2017 (Kreta) Posted on Sat, July 29, 2017 21:24:29

Afgang fra huset (snøft) – det betyder at ferien er ved at være forbi.

Vi har dog en enkelt overnatning tæt ved lufthavnen inden vi flyver hjemad (via London) imorgen med afgang kl. 7.30.

Da vi først kunne tjekke ind på hotellet (Villas Michalis) kl. 14.00, beskuttede vi at tage en tur ind til Chania for at se lidt på byen (igen) og spise fokost.

Omkring kl. 14.30 tjekkede vi ind og 14.40 lå vi i poolen. Hotellet vi har booket til sidste overnatning på Kreta ligger ca. 10 min. kørsel fra lufthavnen og er OK for en enkelt overnatning, men ikke et sted man kan være i flere dage (selvom vi mødte en dansk familie da have boet her en uge!.

Det er et lejlighedshotel, hvor vi har en lille lejlighed med et meget lille køkken og med en opredning i “stuen/køkkenet”.

Aftensmaden spiste vi på en lille taverna i gå afstand fra hotellet og da vi skal tidligt op imorgen (omkring kl. 05.00) er vi på vej i seng.



Fredag – 28 Juli 2017

summer - 2017 (Kreta) Posted on Sat, July 29, 2017 00:01:05

Tidligt op (dvs. omkring kl. 9.00) for at være klar til at køre til Elafonisi (også kaldet den lyserøde strand pga. de mange røde muslingeskaller og mineraler, der giver stranden/sandet et lyserødt skær).

En meget populær strand, så der var rigtig mange mennesker, men vi fandt dog et godt sted med både skygge og sol, hvor vi kunne lægge vores strandtæpper.

Derefter var det i vandet, der dog ikke var helt så klart som vandet ved Almyrida. Da der heller ikke var bølger følte Kasper sig lidt “snydt” og ratede stranden til “ikke så god som Almyrida”. Vi hyggede dog et par timer med at spille bold og snorklet lidt (ikke noget spændende at se).

Den overordnede plan for dagen var først at besøge Elafonisi og efterfølgende Falasarna for dels at bade men også for at se en sidste solnedgang over Kreta (og denne skulle være helt ned i havet – det vil sige helt ude vest på øen).

Turen fra Elafonisi til Falasarna gik af MEGET små bjergveje og vi så også lammegribbe på denne tur.

Stranden (Falasarna) viste sige at være meget bedre end Elafonisi, da den dels ikke var helt så overrendt men også var meget bredere og længere og helt uden sten. Udover dette var der store bølger (Kasper syntes til start at de faktisk var lidt for store – men det forsvandt efter kort tid). Vi brugte her et par timer med at lege i bølgerne og man skulle ikke ret langt ud før bølgerne var på højde med Kasper eller lidt højere.

Efter badningen fik vi aftensmad på en restaurant tæt ved stranden (ikke noget specielt). Efter aftensmaden kørte vi de få meter tilbage til stranden og så her solnedgangen (mens Kasper badede – han ELSKER at være ved stranden, noget som de to teenagers (særligt Jakob) er noget mindre begejstrede for….).

Da solen var gået ned (en meget smuk solnedgang uden skyer eller dis) så kørte vi hjem for at nå en sidste tur i poolen. Louise og Jakob ville begge gerne bade ind i den nye dag – dvs hen over midnat. Det var lidt koldt, men med et varmt brusebad og så i seng – ja så gik det.

Det var en super afslutning på en meget dejlig ferie.



Torsdag – 27 Juli 2017

summer - 2017 (Kreta) Posted on Fri, July 28, 2017 23:59:35

Vandretur i Sirikari kløften, hvor vi så lammegribbe og store bjergmassiver (og de altid tilstedeværende geder)

Inden vi kørte til kløften kørte vi forbi “Elpis” for at bestille bord til om aftenen.

Da vi kom hjem efter vandreturen var det i pool’en igen og derefter i bad for at være klar til aftensmad kl.20.00 på “Elpis” – og som sidst blev vi ikke skuffede. Utrolig lækker mad, hyggelig stemning og super betjening, Helt klart et besøg værd – men det er en god ide at bestille bord da restauranten forståeligt nok er MEGET populær. (Norges afdeling af Startours mener det er en af Kretas bedste restauranter og uden at have besøgt alle restauranter på Kreta må vi sige at den vurdering nok ikke er helt forkert).



Onsdag – 26 Juli 2017

summer - 2017 (Kreta) Posted on Fri, July 28, 2017 23:58:35

Afslapnings dag, hvor Jakob, Louise og Jan skulle ud og prøve Stand-up-padeling (SUP), mens Charlotte og Kasper lå på stranden og fik badet.

Jakob, Louise og Jan blev hver udstyret med et board og afsted det gik. Dagen var valgt ift. at det næsten ingen blæst var, hvorfor der heller ikke var bølger. De klarede det alle godt og den første gang alle “faldt” i vandet var med vilje for at prøve at komme op på boardet igen. Derefter gik resten af den time vi havde lejet SUP’s med at sejle rundt og prøve forskellige ting. Jakob prøvede at lave et 180 graders hop. Selve hoppet og landingen gik fint, men balancen manglede efterfølgende og han røg i vandet. Jan skulle prøve at stå på hovedet på boardet og det gik også OK, men han røg også i vandet.

Louise havde lidt “udfordringer” med at få drejet til at starte med men fik hurtigt styr på det. Hun prøvede at løbe fra den ene ende af boardet til den anden. Vi blev alle enige om, at det var godt at vi ikke havde fået det “store” board (der var lettere at holde balancen på), da der også skulle være lidt udfordringer i det. vandet var rigtigt dejligt og lunt, så det var ikke noget problem at falde i.

Efter sejlturen badede vi ved stranden, inden det gik hjemad til afslapning og hygge.



Tirsdag – 25 Juli 2017

summer - 2017 (Kreta) Posted on Tue, July 25, 2017 23:20:04

Da vi havde haft to forholdsvis “hårde” dage og da dagen var utrolig varm fra starten af, besluttede vi os for at tage en dag med det vi er blevet rigtig gode til….. Op sent og spise “morgenmad” omkring kl. 11 – derefter i poolen og lave intet som helst (kun afbrudt af lidt kortspil, læsning og lidt flere ture i poolen).

Vi er ret gode efterhånden til dage som disse…. hvor vi laver absolut så lidt som muligt… og bare spiser når vi gider og selvfølgelig nyde solnedgangen…. Det er da ferie ;.)



Mandag – 24 Juli 2017

summer - 2017 (Kreta) Posted on Tue, July 25, 2017 23:19:31

Da vejrudsigten lovede stort set ingen vind – besluttede vi, at det var idag vi skulle ud og sejle. Louise er ikke meget for at sejle og slet ikke hvis der er bølger…

Vi valgte en tur med Chaniacruises og bestilte en 3.5 timer tur, der indeholdt to “badestop”. Det ene var på en gamelt flyvrag fra 2. verdenskrig og det andet ved en ubeboet ø med en lille strand.

Utroligt flot vejr til en sejltur- vandet var MEGET stille… og der var vældig varmt. Bilen sagde 45 grader da vi forlod huset….. det faldt dog til ca. 35 grader…

Første badestop var ved flyvraget og Louise,Jakob og Jan sprang i vandet – sigten var meget dårlig så selvom der kun var 3-4 meter dybt var det meget svært at se vraget (Louise var noget skuffet).

Andet badestop var ved den ubeboede ø – Jan, Kasper og Louise sprang i vandet (Kasper var lidt “utryg” til at starte med idet han jo slet ikke kunne bunde på de godt 5 m dybde der var fra båden, men det forsvandt meget hurtigt). Efterfølgende kom også Charlotte i vandet (Jakob besluttede at blive på båden og tog istedet lidt billeder).

En super oplevelse – sigten var MEGET bedre (8-10 meter) ved øen og det var super at svømme rundt i det varme klare vand og se på fisk.

Efter en time lettede vi anker og turen gik tilbage til Chania havn og vi kørte hjem for at få et bad inden vi skulle ud og spise.


Aftenes restaurant blev “Elpis”, der ligger i Plaka. Vi valgte stedet efter en anbefaling af den lokale købmand. En super restaurant med super mad (det bedste vi indtil videre har fået på Kreta).



Søndag – 23 Juli 2017

summer - 2017 (Kreta) Posted on Tue, July 25, 2017 23:17:49

Afgang forholdsvis tidligt (dvs. omkring kl. 10.00) mod Richtis Gorge (som er en kløft i den anden ene af øen). Efter en lang køretur (ca. 3.5 timer) kom vi frem og fandt forholdsvis hurtigt nedgangen til kløften (man skal ca. 500 meter ud af byen – så er der en P-plads).

Skiltningen viste, at der var to ruter gennem “kløften”. En der gik mod vandfaldet og derefter videre til stranden samt en der gik fra stranden tilbage til P-plads. Turen fra P-pladsen til vandfaldet var ca. 3.5 km. så vi besluttede at tage denne rute og efterfølgende vurdere om vi var klar til en helt rundtur (dvs. ca. 2 x 5 km).

Turen startede på en cementeret sti og vi var lidt skuffede, da vi havde regnet med en vandretur i naturen på en mere primitiv sti, men efterhånden som vi kom længere ned i kløften forsvandt den cemterede sti og blev erstattet af en noget mindre “sti”, der gik mellem sten og træer. Nogle steder var meget svære at passere og der var specielt et sted, hvor vi skulle klatre 3-4 m lodret ned af klipperne. Det viste sig senere (da vi var kommet ned) at der var en anden sti, der var noget lettere, men det var meget svært at se fra den retning vi kom. Kløften var utrolig smuk med masser af forskellige planter og træer og med rislende vand flere steder.

Derefter gik turen videre mod vandfaldet og efter ca. 1.5 times vandring var vi fremme ved vandfaldet (enkelte steder var der lavet trapper for at lette/muligøre turen). Vandfaldet var et utroligt flot syn og på med badetøjet for at tage en dukkert i det noget kølige kildevand.


En super oplevelse og helt klart turen på klipper og i varmen værd.

Da det efterhånden var blevet lidt sent besluttede vi at gå tilbage til P-pladsen i stedet for den lange tur. Turen tilbage var ikke helt så hård da vi dels “kendte” turen samt vidste at der var en “smut” vej forbi det sværeste sted. Men det tog alligevel stadig lidt over en times tid at gå tilbage til bilen – op over klipper og vandløb dybt nede i kløften i ret varmt vejr omend der var skygge i kløften.


Vel tilbage i bilen igen kørte vi videre for dels at få diesel på bilen men også at få en kold Cola – den var tiltrængt!!

Det var efterhånden blevet lidt sent, så vi tog en lille afstikker i nærheden af Heraklion for at få aftensmad.

Vi var tilbage ved huset (efter en mindre fejl navigation fra GPS’en) omkring kl. 00.30.



Lørdag – 22 Juli 2017

summer - 2017 (Kreta) Posted on Sat, July 22, 2017 22:00:20

Vi sov længe i dag og spiste først “morgenmad” omkring kl. 11.30.

Vi havde snakket om at vi snart skulle til stranden og da vi på google-maps kunne se noget, der godt kunne ligne en strand forholdsvist tæt ved huset besluttede vi at gå en tur og se om vi kunne gå til stranden. Det viste sig dog at vejen endte blindt i en nybygget villa så vi måtte vende om og gå tilbage til huset igen uden at have været i vandet.

Vi kørte så efterfølgende til stranden i Almyrida og fandt et sted hvor vi alle kunne være. Kasper nød virkeligt at bade og være ved stranden. Vandet var super dejligt med dejlige store bølger (ikke ret dybt vand – så det var helt perfekt).

Sidst på eftermiddagen blev der lidt “røre” på stranden da nogle (3) grækere fik lidt problemer ude i vandet. Livredderen blev tilkaldt (dog ikke meget værd) men det lykkedes folk (inkl. Jan) at få dem bjærget i land igen uden at der var brug for anden hjælp.

Atensmaden blev spist på restaurant “Sunset”, der ligger helt ude på klipperne i Plaka (by tæt ved hvor vi bor), hvilket betyder at der er en helt fantastisk udsigt og en super sol nedgang.

Sammen med sol nedgangen kunne vi se en del SUPS (Stand-Up Padelling) som var ude i bugten. Det var ikke dem alle der var lige gode til det og de fik en del ture i vandet.

Planen for i morgen er at køre til Richtis Gorge, hvor der er en kløft man kan vandre i og gå ind til et vandfald, hvor man kan bade. Køreturen til Richtis Gorge tager ca. 3.5 time så planen er at stå forholdsvis tidligt op og komme afsted fra morgenstunden. Men det bliver nok ikke før 9 at vi kommer afsted – man er vel på ferie ;.)



Next »