Da vejrudsigten for onsdag lød på overskyet om formiddagen besluttede vi tirsdag aften at stå forholdsvis tidligt op i dag og tage op til Agia Sofia grotten, der ligger tæt ved byen Topolia.

Planen var at sætte bilen i Topolia og gå til grotten gennem en kløft (Topolia Frangani), men da vi kom frem var skiltningen meget dårlig så vi endte med at køre helt tæt til grotten og “kun” gå de sidste få hundrede meter op af trapperne. Vejen op til grotten gik også gennem en meget smal tunnel (kun biler i en retning ad gangen), som blev bygget af Tyskerne under 2. verdenskrig.

Grotten var ikke den helt store oplevelse og meget anderledes end de andre grotter vi har besøgt, da der har boet mennesker i den og der er indrettet “kirke” i selve grotten. Men et OK besøg (med lidt stalakitter og stalagmitter…).

Efter grotte besøgetfulgte vi en anden sti ned til vejen og endte ved en lille taverna (Oasis Taverna Cafe), hvor vi spiste frokost. Herefter besluttede vi at gå den modsatte vej (dvs. fra grotten til Tropolia), da nedgangen/opgangen til kløften var lige ved den Taverna, hvor vi havde spist frokost.

Eneste “udfordring” var bilen som stod ved grotten. Planen blev at vi alle gik ned i kløften og efter ca. 1/2 time kunne Jan vende om og gå tilbage efter bilen og møde de andre i Tropolia. Kasper fik desværre ondt i knæet på vejen ned i kløften, så det blev Jan og Kasper, der gik tilbage efter bilen. Charlotte, Jakob og louise tog turen gennem kløften. Vi mødtes alle ved Tropolia (efter at Charlotte, Jakob og Louise, havde brugt lidt tid på at finde den rigtige sti op til Tropolia. Kasper og Jan var begyndt at gå dem i møde. En fin vandretur på vel i alt 5 tur fra Taverna Oasis til Topolia.

Efter Tropolia gik turen til Ano Voúves for at se verdens ældste Oliven træ, der skulle være mere end 4000 år gammelt. Vi fik set træet, og Jakob og Kasper gik ind i det idet det er hult.

Vi fik os også en is/sodavand inden turen gik mod Vila Ilios igen for at slappe af ved poolen og lave ingen ting (noget vi efterhånden er blevet helt gode til).

Planerne for imorgen er: lave så lidt som muligt (vi har trods alt haft et par “hårde” dag, hvor vi har været ude og se noget) måske afbrudt af en tur i pool’en og hvis det går vildt for sig en tur til stranden. Der skal naturligvis også læses bøger, dykkes, leges med bold og sikkert også spilles enten kort (500) eller Settlers.