Op ved 8 tiden for at være klart til afgang mod det hus, vi havde lejet. Fra udlejer havde vi fået en kørsels beskrivelse. Men da den havde udgangspunkt fra lufthavnen måtte vi sætte vores lidt til GPS’en i bilen. Men af en eller anden grund kunne vi ikke finde de angivne byer på den GPS, der var i udlejnings-bilen. Her kom Google maps til hjælp og efter lidt køren frem og tilbage fandt vi mødestedet (torvet i Plaka).

Vi fik ringet til dem der står for huset på Kreta og aftalte at mødes ca. 1 time efter så vi lige kunne få noget at spise (klokken var efterhåndend 11.30 og vi havde ikke fået morgenmad endnu).

Ca. 1 time efter blev vi mødt af Dennis, der står for huset på Kreta og han viste os hen til huset – og vi blev IKKE skuffede.

Det er et super sted vi har lejet. Flot velholdt villa med masser af plads og en super dejlig pool, der er meget privat. Vi kan ikke se naboerne og der er meget ro i området. Desuden er der en vestvendt terrasse på første salen med udsigt lige ud over vandet. Det er meget smukke solnedgange vi kan se her.

Resten af dagen gik med at ligge i pool’en og ikke lave ret meget andet udover at få handlet lidt.