Dårligt vejr igen (småbyger og kun 21 grader), hvorfor vi stod forholdsvis tidligt op for at komme afsted fra morgenstunden.

Som på vores ture de seneste år har vi altid besøgt en grotte på turen og i år skulle selvfølgelig ikke være anderledes 🙂

Vi havde fundet en grotte der skulle være den største på Kreta, der har åbent for publikum. Så den kørte vi afsted til fra morgenstunden (kl. 10 ca).

Vel fremme fik vi købt billetter (ca 5 EUR pr. stk) og efter ca. 20 min. blev det vores tur til at få en guided tur i grotten. Vi kunne godt på ungerne fornemme at det var noget de havde prøvet før og var helt med på hvad stallagmitter og stalakitter er og hvilken retning de vokser (stallamitter: nedefra og op – stallakitter: oppefra og ned). For at skabe lidt “stemning” i grotten var der forskelligt farvet lys i grotten (derfor de mange forskellige farver på bilederne)

Selve grotten var meget flot men ikke ret stor og besøget tog ikke ret lag tid – men en OK oplevelse på en regnvåd dag.

Efter grotte besøget gik turen mod et shopping center, vi havde fundet på nettet. Men det levede på ingen måde op til hvad vi havde læst så det blev ikke her vi fik shoppet (faktisk havde de kun en lille smule tøj og en del keramik ting).

Vi var nu efterhånden ved at være sultne, så vi fandt en resturant på i Rethymnon (ved strand promenaden). Det viste sig at tjeneren kunne en del dansk ! – så det var lidt underligt at kunne bestille på dansk. Det siger lidt om hvor mange danskere der netop i det område. Mens vi spiste var de tre nærmeste borde da også danskere….

Herefter gik det hjemad igen (med et enkelt pit-stop i det lokal supermarked for bla. at køb is).

Hjemme igen var det pool-tid (igen igen – mon man kan udvikle svømmehud?)