Blog Image

bakmannkristiansen

Tirsdag – 25 Juli 2017

summer - 2017 (Kreta) Posted on Tue, July 25, 2017 23:20:04

Da vi havde haft to forholdsvis “hårde” dage og da dagen var utrolig varm fra starten af, besluttede vi os for at tage en dag med det vi er blevet rigtig gode til….. Op sent og spise “morgenmad” omkring kl. 11 – derefter i poolen og lave intet som helst (kun afbrudt af lidt kortspil, læsning og lidt flere ture i poolen).

Vi er ret gode efterhånden til dage som disse…. hvor vi laver absolut så lidt som muligt… og bare spiser når vi gider og selvfølgelig nyde solnedgangen…. Det er da ferie ;.)



Mandag – 24 Juli 2017

summer - 2017 (Kreta) Posted on Tue, July 25, 2017 23:19:31

Da vejrudsigten lovede stort set ingen vind – besluttede vi, at det var idag vi skulle ud og sejle. Louise er ikke meget for at sejle og slet ikke hvis der er bølger…

Vi valgte en tur med Chaniacruises og bestilte en 3.5 timer tur, der indeholdt to “badestop”. Det ene var på en gamelt flyvrag fra 2. verdenskrig og det andet ved en ubeboet ø med en lille strand.

Utroligt flot vejr til en sejltur- vandet var MEGET stille… og der var vældig varmt. Bilen sagde 45 grader da vi forlod huset….. det faldt dog til ca. 35 grader…

Første badestop var ved flyvraget og Louise,Jakob og Jan sprang i vandet – sigten var meget dårlig så selvom der kun var 3-4 meter dybt var det meget svært at se vraget (Louise var noget skuffet).

Andet badestop var ved den ubeboede ø – Jan, Kasper og Louise sprang i vandet (Kasper var lidt “utryg” til at starte med idet han jo slet ikke kunne bunde på de godt 5 m dybde der var fra båden, men det forsvandt meget hurtigt). Efterfølgende kom også Charlotte i vandet (Jakob besluttede at blive på båden og tog istedet lidt billeder).

En super oplevelse – sigten var MEGET bedre (8-10 meter) ved øen og det var super at svømme rundt i det varme klare vand og se på fisk.

Efter en time lettede vi anker og turen gik tilbage til Chania havn og vi kørte hjem for at få et bad inden vi skulle ud og spise.


Aftenes restaurant blev “Elpis”, der ligger i Plaka. Vi valgte stedet efter en anbefaling af den lokale købmand. En super restaurant med super mad (det bedste vi indtil videre har fået på Kreta).



Søndag – 23 Juli 2017

summer - 2017 (Kreta) Posted on Tue, July 25, 2017 23:17:49

Afgang forholdsvis tidligt (dvs. omkring kl. 10.00) mod Richtis Gorge (som er en kløft i den anden ene af øen). Efter en lang køretur (ca. 3.5 timer) kom vi frem og fandt forholdsvis hurtigt nedgangen til kløften (man skal ca. 500 meter ud af byen – så er der en P-plads).

Skiltningen viste, at der var to ruter gennem “kløften”. En der gik mod vandfaldet og derefter videre til stranden samt en der gik fra stranden tilbage til P-plads. Turen fra P-pladsen til vandfaldet var ca. 3.5 km. så vi besluttede at tage denne rute og efterfølgende vurdere om vi var klar til en helt rundtur (dvs. ca. 2 x 5 km).

Turen startede på en cementeret sti og vi var lidt skuffede, da vi havde regnet med en vandretur i naturen på en mere primitiv sti, men efterhånden som vi kom længere ned i kløften forsvandt den cemterede sti og blev erstattet af en noget mindre “sti”, der gik mellem sten og træer. Nogle steder var meget svære at passere og der var specielt et sted, hvor vi skulle klatre 3-4 m lodret ned af klipperne. Det viste sig senere (da vi var kommet ned) at der var en anden sti, der var noget lettere, men det var meget svært at se fra den retning vi kom. Kløften var utrolig smuk med masser af forskellige planter og træer og med rislende vand flere steder.

Derefter gik turen videre mod vandfaldet og efter ca. 1.5 times vandring var vi fremme ved vandfaldet (enkelte steder var der lavet trapper for at lette/muligøre turen). Vandfaldet var et utroligt flot syn og på med badetøjet for at tage en dukkert i det noget kølige kildevand.


En super oplevelse og helt klart turen på klipper og i varmen værd.

Da det efterhånden var blevet lidt sent besluttede vi at gå tilbage til P-pladsen i stedet for den lange tur. Turen tilbage var ikke helt så hård da vi dels “kendte” turen samt vidste at der var en “smut” vej forbi det sværeste sted. Men det tog alligevel stadig lidt over en times tid at gå tilbage til bilen – op over klipper og vandløb dybt nede i kløften i ret varmt vejr omend der var skygge i kløften.


Vel tilbage i bilen igen kørte vi videre for dels at få diesel på bilen men også at få en kold Cola – den var tiltrængt!!

Det var efterhånden blevet lidt sent, så vi tog en lille afstikker i nærheden af Heraklion for at få aftensmad.

Vi var tilbage ved huset (efter en mindre fejl navigation fra GPS’en) omkring kl. 00.30.