Blog Image

bakmannkristiansen

4 August – 2013

summer - 2013 Posted on Sun, August 04, 2013 21:36:34

Afslapning. Badning ved den stor pool. Kasper fandt en (Lukas) at lege med så han hyggede sig meget. Omkring kl. 12 gik vi op i mobilehome for at få frokost og kasper “aftalte” med Lukas at vi ville være ved den anden pool omkring kl. 15.00.

Efter frokost og siesta (samt et forgæves forsøg på at handle i en lukket Coop (de har lukket om søndagen)) – gik det mod pool’en omkring kl. 15. Kasper fandt efter et stykke tid Lukas og de legede sammen resten af eftermiddagen – super hyggeligt.

Derefter tilbage for lidt aftensmad (Louise og Jakob stod for indkøb til grill – og det var godt). Sidste aften med grill – da vi har bestilt bord imorgen på en af resturanterne på campingpladsen.



3 August – 2013

summer - 2013 Posted on Sun, August 04, 2013 21:23:41

Dagen startede som sædvanlig med morgen mad. Derefter kørte vi mod Voltarre, der er en gammel by fra etruskertiden – og en del fra middelalderen. Her er ringmuren stadig er bevaret og en af byens porte er dateret til omkring år 400 før vores tidsregning (så den er ca. 2400 år gammel). Udover dette er der lørdag også et lokalt marked vi skulle se i byen.

Turen til Volterra gik gennem et meget smukt landskab med mange små, stejle og snoede veje.

Vel fremme skulle der findes en parkeringsplads (det viste sig senere at der var parkering 7 forskellige steder). Vi started med P1, men her var alt optaget – derefter fandt vi frem til P3, hvor vi skulle betale 8 euro (troede vi) for at holde. Vi havde ikke 8 euro i mønter så planen blev at vi gik op i byen for at få vekslet og efterfølgende sendte en stafet ned til bilen for at trække en parkeringsbillet. Turen op til byen foregik ad en trappe med 255 trin (hvem tæller). Oppe i byen fik vi vekslet og nedaf trapperne gik det så igen for Jan, der så kunne finde ud af at det kun var autocamper’ere, der skulle betale disse 8 euro – hvilket der også stor på et stort blåt skile tæt ved parkerings automaten :^).

Vi fik set markedet, hvilket ikke var noget specielt og meget lignede det vi havde set i Lucca. Til gengæld, var det en utrolig spændende by at besøge og vi fik set en helt masse forskellige ting og besøgt den game by mur og den meget gamle by port.

Vi var også inde i Dumo’en – den lokale kirke (meget flot med guldmønstre i loftet og glasmosaikker).

Ungerne var selvfølgelig efterhånden blevet sultne – så vi fandt et sted at spise og Louise prøved en omgang spagetti med skaldyr – hvilket hun var tilfreds med (dog sprang Kasper og Jakob til da blæksprutterne skulle spises).

Efter frokost gik vi mere rundt i byen og sluttede turen af med is og milkshake (det var en lidt varm tur på ca 38 grader inde i byen).

Derefter gik det tilbage til camping pladsen igen – til et par timers afslapning og afkøling i pool’en (det blev faktisk lidt køligt til sidst da det bgyndte at blæse. Så vi nåede at svede og fryse samme dag).

Super dag og Voltarre er helt klart et besøg værd.



2 August – 2013

summer - 2013 Posted on Fri, August 02, 2013 21:15:47

Vi stod sent op og spiste morgenmad. Derefter blev der hygget i mobilehome inden vi skulle ud og besøge et vinslot (Castello D’albole).

Vi fulgte Chianti Classico ruten til Castello D’albola. Det var en meget smuk tur på meget små og snoede veje.

Vel fremme (efter at havde kørt til det forkerte hus og spurgt om vej ved en mand der kun kunne italiensk) kom vi på en tur ned i de gamle vinkældre og så hvor vinen blev laget. Det var en spændende tur.

Efter rund turen var der vin smagning som Charlotte og Jakob deltog i. Louise og Kasper smagte på en enkelt vin – men kunne ikke lide smagen – hvorimod Jakob kunne snmage de forksllige typer vin og syntes nogle smagt bedre end andre.

Vi smagte også på olivenolie – der også blev lavet på vingården. Vi købte selvfølgelig også et par flasker vin og lidt olivenolie.

Derefter gik det hjemad af de små veje igen.

Hjemme igen stod den på frokost og siesta – inden vi skulle et par timer i poolen, Vi valgte den store pool så Kasper kunne øve sig i at svømme (han er blevet rigtig god).

Derefter hjem og i bad og lidt grill til aften. Mens vi grillede kom der en stor græshoppe springende ind på terrassen – som Jakob fik et par gode billeder af inden den sprang videre (hen over hovedet på ham) ud i verden.

Da det er fredag stod den også på fredagsslik.



1 August – 2013

summer - 2013 Posted on Thu, August 01, 2013 22:11:27

En hel dag med afslapning og hygge ved pool’en.

Dagen startede ved den store pool, hvor der er pools af forskellig dybde og flere rutschebaner. Kasper er begyndt at kunne svømme en lille smule og får mindre

og mindre brug for lufferne – men er endnu ikke helt klar til den dybe (1.6m) pool endnu.

Ellers har vi ikke lavet ret meget andet end at bade og slappe af. Der er også blevet spillet end del computer i mobilhome’er da vi ikke kan tåle så meget mere sol pt.



31 Juli – 2013

summer - 2013 Posted on Wed, July 31, 2013 21:46:23

Turen idag gik til Pisa for at se det skæve tårn. Og det er godt nok skævt. Vi fik alle taget det obligatoriske billede, hvor vi alle prøvede at “rette” tårnet op.

Omkring tårnet var der rigtig mange turister, hvilket også betødt at der var _rigtig_ mange gade sælgere, der ville sælge alt lige fra Rayban solbriller og designerure til Gucci og Prada tasker (og det var selvfølgelig ægte varer alt sammen).

Efter et par timer i Pisa gik turen videre til et marmor brud, der som det eneste sted i verden foregår inde i bjerget (Piazzale Fantiscritti, 84 – Miseglia, Carrara (MS) Italy). Vi tog en guided tour med “Marmo tours” www.marmotour.com).

Selve brudet foregår stort set midt i bjerget, dvs. ca. 600 meter ind, 400 meter fra overfladen og ca. 400 meter fra havoverfladen. Selve bruddet er ikke meget aktivt længere og der brydes kun nyt marmor på “request”, dvs. ca. en marmor blok hver anden uge. Det var ret spændende at se hvordan man egentlig bryder marmor ud i meget store blokke – en ad gangen. De er MEGET store de blokke – vi kan desværre ikke huske hvor mange kg/tons de var på.

Området omkring Carrara er det eneste sted, hvor det hvide marmor kan brydes. Fantiscritti bruddet byder på den næsten helt hvide marmor – dog med lidt grå “streger” på¨. Inde i bjerget er marmoret gråt da det er vådt. Når det tørrer bliver det hvidt. Den marmor som Michelangelo mfl. har brugt til de hvide statuer brydes udenfor mod nord – her findes den helt hvide marmor.

Inde i bjerget sagde guiden at vi måtte tage souvenirs med os hjem – alle de marmorstykker som vi kunne bære måtte vi tage. Det benyttede børnene sig af og de har alle en lille pose med hvide marmorstykker med hjem.

Der brydes både inde i selve bjerget og på toppen, hvilket betyder at det konsortium, der har rettighederne til brydning inde i bjerget “kun” må bryde i de nivau, der er nu samt nedad. Selve turen tager ca. 40 min.

Efter turen ind i marmorbruddet kørte vi videre til Massa for en få en kombineret frokost/aftensmad, da tiden løb fra os og vi ikke kunne nå frokosten før marmor turen. Vi kørte ned til Massa Marina og fandt efter et sykke tid en restaurant, der havde åbent (kl. 17.00 er lidt tidlig for itialenerne at spise aftensmad og alt for sent til deres frokost).

Efter frokost/aftensmad kig turen hjem og efter et kort stop for at handle i Coop (de lukker først kl 20.30) var vi hjemme kl. ca. 20.15.

Herefter var det i bad og hygge med ludo på tab’en samt skrivning af de sidste postkort.



30 Juli – 2013

summer - 2013 Posted on Wed, July 31, 2013 21:07:45

Det var tid til at se markedet i Figline – det er om tirsdagen kl 8-13. Der var mange små boder med alt muligt forskelligt! En del af markedet er fødevarer og en anden del på det gamle torv er alt muligt fra sko og sandaler til solbriller, tøj, tasker, duge, køkkenartikler og meget andet. Et sjovt sted – dog med ret mange mennesker!

Jakob blev selvfølgelig sulten af at set på fødevaremarkedsdelen – så vi måtte lige have et par sandwich med porchetta. Noget som hele familien undtagen Louise synes smagte godt.

Det blev også til en tur i coop – igen….

Poolen nåede vi også – vi er efterhånden ved at få hvide striber på huden trods den høje solfaktor i solcremen.



29 Juli – 2013

summer - 2013 Posted on Tue, July 30, 2013 23:10:28

afslapiningsdag – a la lørdag, dog uden en pooltur om eftermiddagen da det trak op og det blev noget af det tordenvejr!!! Der var mange lyn og det blæste så meget at et telt fra camping Kids klubben blæste omkuld og et andet sted skulle motorsaven frem bagefter for at skære et træ, der var delvist væltet.

Det regnede ret meget og der var mindre oversvømmelser flere steder – dog ikke hos os. Charlotte var lige gået ned for at hente noget vasketøj og hun blev “fanget” dernede. Uvejret var ret så voldsomt og luftfugtigheden var ret høj resten af dagen. Vi måtte spise såvel frokost som aftensmad inde i mobile homet – ikke lige der hvor der var mest plads men det gik.



28 Juli 2013

summer - 2013 Posted on Tue, July 30, 2013 23:09:57

Jakob blev lidt solskoldet lørdag – vi havde ikke mere af Tanjas solcreme og har købt noget nyt hernede – den var vi (Charlotte) vist lidt nærig med da hun smurte Jakob lørdag… Så vi valgte at tage en tur til Lucca søndag for at undgå poolen i en dags tid.

Lucca er en fin middelalderby med en intakt bymur omkring den gamle bydel. Man kan gå hele vejen rundt – vi gik dog kun en del af vejen. Solen var stærk og det var varmt så vi søgte ned i byen i skyggen af husene. Der er stort set ikke biler i Lucca’s gamle bykerne. De fleste går eller cykler rundt. Så det var ret hyggeligt at gå rundt i de snævre gader.

Efter en frokost i en restaurant PÅ bymuren (pizza igen) gik turen mod Castelnuovo Garfanana – mod Grotta Del Vento!

En tur på MEGET smalle og snørklede veje. Vi bestilte en 2 timers tur i Grotten (man kan bestille 1,2 og 3 timer). Det blev en fin tur hvor vi fik set stalakitter og stalagmitter og underjordiske floder. Vi var så heldige at vi fik headsets med dansk tale så vi kunne alle få informationer med det samme om hvad det var vi nu så nede i grotten.

Turen gik langt ned i grotten – man kan gå et stykke på 2 timer selv om man skal stoppe op og lytte til guiden (headsettet da vi ikke kan italiensk). Vi kom 40 m ned i Grotten fra indgangen, hvilket var 100m under bjergets overflade. Hele familien var begejstrede over turen og vi var enige om at grotter var en sjov ting at udforske sammen.

Søndagen endte sent med aftensmad i Lucca kl. ca 20. Herefter stod den på et par timers køretur hjem til campingpladsen. Så alle var særdeles trætte efter en lang dag med mange oplevelser. Charlotte bar Kasper op fra bilen, der holder lige uden for campingpladsen, da der ikke rigtigt er til at køre op til vores mobile home. Det er snævert og ret bøvlet at skulle bakke ud mellem de andre mobile homes. Louise havde en kasse med vores varme tøj da vi havde det med til grotteturen, hvor temperaturen kun er 10,7 grader.

Da vi kom forbi porten op til receptionen spurgte en af campingpladsens aftenvagter om vi dog ikke ville køres hjem – altså op til vores mobile home! Det benyttede Charlotte, Louise og Kasper sig af. Jakob var gået i forvejen og Jan gik også selv. Det var udstrakt service fra campingpladsens side – deres motto er da også: “We are here to help you”. Det kan mærkes!



Next »