Dagen bød på ren afslapning. Vi startede i poolen lige efter morgenmaden. Det er jo om at være i solen mens man kan og altså ikke mellem 12-15! Vi er ikke den familie i Europa med mest pigment, så faktor 20-30 stykker og så kun sol i et par timer ad gangen skal gerne sikre at vi slipper for at blive solskoldede!

Det betød så at vi kunne handle i den lokale coop i siestaen. De har ALt hvad man har brug for hernede. Masser af frugt og grønt og alle almindelige dagligvarer.

Vores frokost består her i syden af grønsager, tun, skinke, æg og brød. Det er lige til at få lavet ;.). Når vi virkelig anstrenger os kan det også blive til en gang ravioli med parmesan…

Eftermidaggen bød på samme program som formiddagen – poolen blev virkeligt testet fra starten!