Blog Image

bakmannkristiansen

22 JULY

summer - 2016 (Menorca) Posted on Sat, July 23, 2016 11:13:15

Da alle godt kunne bruge en dag uden alt for meget sol besluttede vi at tage en “slapper” dag ved pool’en – spise en sen frokost og tage ud og se sol-nedgang om aftenen og måske tage en aften bade-tur.

Planen var at køre til Cala Morell for dels at se solnedgangen herfra men også for at se nord-kysten af Menorca. I løbet af dagen begyndte det at blæse lidt op og da vi kom frem til Cala Morell blæste det en del og stranden var ikke specielt god så ingen havde den store lyst til at bade. Vi gik dog en tur op på klipperne for at nyde udsigen og der er meget stor kontrast mellem nord og syd på Menorce.

På syddelen af øen er det et forholdsvis fladt landskab, der stille gør over i flotte sandstrand mens landskabet på norddelen af øen er med stejle klipper. Utroligt flot og ikke midnre flot af at det blæste og bølgerne slog ind mod klipperne.

Efter vores besøg på Cala Morell var klokken ikke helt blevet sol-nedgangs-tid endnu så vi kørte til Los Delfines for at få lidt aftensmad og efterfølgende se solnedgangen – desværre var det lidt overskyet i horisonten så vi fik ikke set solen gå helt ned men dog stadig en flot aften.


Derefter tilbage til Cala en Porter og en tur i pool’en inden sengetid



21 JULY

summer - 2016 (Menorca) Posted on Sat, July 23, 2016 11:12:48

Dagens startede med et besøg på en gård, hvor de lavede ost og vin (http://santpatrici.com/en/). Besøget havde fået OK anmeldelser fra andre men det var en lidt tam oplevelse.

Oste og vin produktionen var indrettet således at man kunne se lidt af denne men der vi ikke ret meget at se, hvorfor vi kun var der ca. 1/2 time.

Efter besøget var vi godt varme og trængte til en tur ved stranden. Vi besluttede at tage til Cala Pregonda. Man kører til Platja de Binimel – sætter bilen og går de sidst 1.5 km. Meget populært sted da der var rigtig mange biler.

Efter at have passeret først, Platja de Binimel, og derefter endnu en strand (med en del sten) kom vi til Cala Pregonda – og man må nok sige at det er lidt af en perle og helt sikkert gå-turen værd.

Sandet er lidt grovere en på nogle af de andre strande vi har været på men super dejligt vand med mulighed for at dykke på 2-3 m. vand mellem de små “øer” der ligger lige udfor stranden.

En super dag, hvor vi endnu engang fik solet, badet, svømmet og dykket rigtig meget

En rigtig varm dag og da vi kom tilbage til bilen var den en “lidt” varm.