Da alle godt kunne bruge en dag uden alt for meget sol besluttede vi at tage en “slapper” dag ved pool’en – spise en sen frokost og tage ud og se sol-nedgang om aftenen og måske tage en aften bade-tur.

Planen var at køre til Cala Morell for dels at se solnedgangen herfra men også for at se nord-kysten af Menorca. I løbet af dagen begyndte det at blæse lidt op og da vi kom frem til Cala Morell blæste det en del og stranden var ikke specielt god så ingen havde den store lyst til at bade. Vi gik dog en tur op på klipperne for at nyde udsigen og der er meget stor kontrast mellem nord og syd på Menorce.

På syddelen af øen er det et forholdsvis fladt landskab, der stille gør over i flotte sandstrand mens landskabet på norddelen af øen er med stejle klipper. Utroligt flot og ikke midnre flot af at det blæste og bølgerne slog ind mod klipperne.

Efter vores besøg på Cala Morell var klokken ikke helt blevet sol-nedgangs-tid endnu så vi kørte til Los Delfines for at få lidt aftensmad og efterfølgende se solnedgangen – desværre var det lidt overskyet i horisonten så vi fik ikke set solen gå helt ned men dog stadig en flot aften.


Derefter tilbage til Cala en Porter og en tur i pool’en inden sengetid