Blog Image

bakmannkristiansen

19 Feb 2020

berlin - 2020 Posted on Wed, February 19, 2020 21:13:58

Der var 2 planlagte mål for dagen idag:

  1. Et besøg på det olympiske stadium i Berlin
  2. Et besøg i domkirken i Berlin

For at være sikre på at vi kunne komme på en engelsksproget tour havde i bestilt billetter igår – det viste sig at være en god beslutning da der var udsolgt da vi kom til stadium.

Den guidede tour var planlagt til at starte kl. 11.30 men guiden kom først kl. 11.45. Til gengæld tog den næsten 1.5 time så …..

VI kom rundt på stort set hele det olympiske stadium og fik en god indsigt i det olympiske stadium. Det olympiske stadium er bygget ifm. de olympiskelege i 1936 og en stor del er stadig de gamle bygninger. Der er dog blevet bygget nyt og moderniseret løbende, men det er stadig en blanding af nyt og gammelt.

Herefter var det tilbage til Berlin centrum for at besøge dom kirken – dog med et enkelt stop for at få lidt frokost.

Besøget i domkirken var super godt og det er en meget flot kirke. Der var også mulighed for at komme op i selve kuplen der gave mulighed for et kig udover Berlin.

Der blev også tid til at tænde et lyst i kirken

Vi er nu alle trætte og klar til at tage hjem imorgen (med et planlagt stop i Outlet Neumunster og ved grænsen)

Alt transport i Berlin er foregået med bus/sporvogn og undegrundsbane. Vi har hver dag købt et “Kleingruppen-Tageskarte” – der giver mulighed for 5 personer at køre ubegrænset en hel dag. Prisen er 23.50EUR og giver rigtig meget frihed ift. at kunne springe på en bus/tog/sporvogn når man har lyst og/eller behov for det.

Helt klart noget der kan anbefales

Dette skal også sammenholdes med at parkering er forholdvis dyrt i Berlin, dvs. ca. EUR5 pr. time og ca. 24EUR pr. døgn



18 Feb 2020

berlin - 2020 Posted on Tue, February 18, 2020 21:05:18

I går fik vi booket tid til at besøge rigsdagen, hvorfor vi skulle afsted forholds tidlig idag for at være ved rigsdagen kl 9.15.

Vi kom gennem security check uden problemer og fik ov til at gå op i glas kuplen ovenpå rigsdagen.

Super flot og helt klart et besøg værd men men kommer ikke ind i selve rigsdagen.

Normalt hører vi ikke det helt store til ungernes “viden” fra undervisningen men Jakob kunne uden problemer fortælle at nedenstående var “guld else” – så noget hænger da ved 🙂

Efter besøget i Rigsdagen gik vi videre til ” Mindesmærke for Europas myrdede jøder” – spændende mindesmærke der helt sikkert er et besøg værd.

Herefter videre til check point charlie

Turen gik nu videre til “topographie des terrors” der er et museum omhandlende Anden verdenskrig og de mange uhyrligheder, der blev begået under anden verdenskrig af tyskerne og specielt de tyske special styrker.

En del af muren mellem øst og vest berlin var også bevaret

Vi var nu efterhånden ved at være lidt sultne og ingen havde lyst til burger og endte på “Vapiano” . Lidt samme koncept som McDonalds, hvor man kan bestille sin mad på en skærm – men menuen var meget anderledes og gav mulighed for et lidt sundere alternativ.

Men vi spiste regnede det igen (det regnede også mens vi var inde i Rigsdagen) – så det var godt timet.

Herefter gik turen til East Side Gallery, hvor en del af muren er bevaret men udsmykket af forskellige kunstnerne

Klokken var nu efterhånden ved at være mange og vi var efterhånden ved at være lidt trætte så turen gik tilbage til Alexnderplads for at tage et besøg i TV tårnet. En sjov tur og sjovt at se Berlin fra 203m. højde. (igen regnede det – men igen var vi indefor)

Vi er nu ved at være rigtig trætte og der er bestilt biletter til Berlin Olympic stadium imorgen kl. 11.30.



17 Feb 202

berlin - 2020 Posted on Mon, February 17, 2020 21:21:51

Planen for 1. dag var at se Berlin Zoo.

Vi købte fra morgene en dags billet til offentlig transport, hvilket viste sig at være en god ide da det letter meget bare at kunne springe på en bus, undergrund eller sporvogn.

Berlin Zoo er noget større end Aalborg Zoo, men også en del ældre, hvilket en del af de forskellige anlæg bære præg af – men der er også bygget en del nyt, så flodheste, fugle og aberne har fået rigtig nye flotte anlæg.

Vi nåede både at fodre gederne og set pandaer, flodheste og søløver.

Efter turen i Zoo skulle vi have noget at spise. Charlotte havde være i Berlin for ikke så længe siden og kendte et OK frokost sted (Kartoflen Kisten)

Efter frokost besluttede vi at tage til Riksdagen for at bestille indgang til imorgen – det skal nemlig bestilles dagen før men er ellers gratis.

Herefter besøgte vi Berlin Unterwelten ( https://berliner-unterwelten.de/ ) – der har forskellige turen i et stort “bunker” anlæg.

Vi kom med på tur-M : Under The Berlin Wall. Og det var en meget stor oplevelse og en supre tur. Kan helt sikkert anbefales.

Guiden vidste en helt masse og var rigtigt god til at formidle det så alle var enige om at det var 2 gode timer – der gav en helt masse info omkring muren samt de forsøg, der havde været på at komme fra øst Berlin til vest Berlin, ved at grave tunneler mellem de to by dele.

Da vi var i området slog vi et smut forbi Mauer Park men det var en skuffelse. VI havde forventet en park med noget af muren – men det var en byggeplads med en parkeringsplads.

Lidt skuffede gik turen hjemad med et enkelt stop for at få noget aftensmad og handlet lidt – inden der skal slappes af på hotellet til imorgen



16 Feb 2020

berlin - 2020 Posted on Mon, February 17, 2020 20:55:11

Vinterferien 2020 er planlagt til Berlin da ungerne aldrig har besøgt byen.

Afgang fra Gistrup kl. ca.8.00 (det blev nok nærmere 8.30).

Turen gik uden problemer til Berlin og vi fandt uden problemer hotellet vi havde booket.