2 ting i dag vi skulle nå:

1) Bestille biletter til universial studios (DONE)

2) Slappe af (DONE)

Specielt punkt 2) har vi været rigtig gode til i dag. Kasper har tilbragt ca. 4 timer i poolen – og derefter et hurtigt karbad, så han er helt ren og klar til Universal Studio’s i morgen.

Ellers har den stået på pool og afslapning – kun afbrudt af et par torden bygger. Man kan sagtens bade i regnvejr smiley

Jan og Kasper har også nået et par spil air-hockey og pool i garagen. Louise og Jakob har travlt med at se så meget netflix som muligt – der er så meget man kan se her som ikke kan ses fra DK. Men de har også haft tid til et spil 500 eller to.

Aftensmaden skulle i dag være pizza. Vi havde fundet et sted hvor man kunne få pizza og pasta buffet – og retten buffet er altid god til os. Stedet var OK – men vi er vist alle enige om at vi finder noget mere “restaurant-agtigt” lørdag og søndag. Stedet var vist et sted som de lokale frekventerer med spilarcade og KÆMPE colakopper (naturligvis med alt den refill man kunne tænke sig). Der var så utroligt mange meget store mennesker i restauranten – flere end der plejer at være. Det er både børn og voksne som har så rigeligt på maven. Vi var faktisk den slanke familie på restauranten… som Louise siger: så burde de stoppe sig selv…. Hold da op de kunne læsse på tallerkenen og i flere omgange. De tog alle en stor refill sodavand med sig hjem også (ca. 0,75 l). Det skulle Kasper naturligvis også prøve… den står nu på køkkenbordet og kan hældes ud smiley

På vejen hjem smuttede vi lige forbi Wallmart (praktisk at man kan få alt hvad man har brug for på et sted i nærheden). Så nu er det i kassen og få sovet før vi har en laaang dag i morgen i Universal Studio’s