En stille dag uden de store planer.

Dagen startede med morgenmad og derefter lektier (der er et par dage, der skal indhentes smiley). Efter lektierne kørte vi en tur for at bestille tid til at Louise og Charliotte kan få en gang pedicure.

Vel hjemme igen fik vi en hurtig frokost ved pool’en efterfulgt af ca. 2 timers badning. Vejret er ikke helt perfekt (ca. 15-16 grader), men pool’en er forholdsvis varm og når solen er fremme er der rigtigt varme på.

Derefter tog vi en tur til stranden for at se Stillehavet og soppe lidt. Det blev en stor oplevelse for alle. Det var koldt men ungerne og Charlotte fik dyppet fødderne. Vi oplevede også at der var sat stole op til bryllup på stranden (tror de havde håbet på bedre vejr for det var godt nok en kold omgang for gæsterne i de små kjoler).

Herefter stod den på aftensmad på Carls’s Jr. som vi havde får anbefalet af Marianne, som et alternativ til McDonalds og det var helt klart bedre en MD! Men vi ser nu frem til rigtig aftensmad spist med kniv og gaffel.

Hjemme igen stod den på flere lektier og is til alle, hvorefter det var sengetid.