Den 3/11-18 – Notting Hill

Da det var sidste lørdag i London, blev den ikke brugt på at
sove længe, selvom det var fristende. Den blev i stedet brugt på en tur til
Notting Hill og shopping.
Notting Hill er en bydel i London, som er meget kendt for dens pastelfarvede
bygninger og fra filmen Notting Hill. Der blev taget instabilleder og kigget på
markedet, som blev afholdt denne lørdag.

Efter Notting Hill tog vi et smut forbi Westfield shopping
center, som er et meget stort og kendt shopping center i London. Vi brugt
omkring 8 timer på shopping i Westfield og vi fik ikke engang set alle
butikkerne. Det var meget forskelligt hvad pengene blev brugt på og hvor mange
penge vi hver især brugte. Men hyggeligt var det helt bestemt.

Undervejs i shoppingen blev det til en lille pause ved
Lagkagehuset. Hvor vi blev betjent af en dansker. Kagerne blev nydt, mens det
mindede os om Danmark. Efter vores lille pause var det blevet tid til at fortsætte
shoppingen et par timer endnu.

Klokken 21:00 var det blevet tid til en omgang aftensmad på Burger
King, inden turen gik hjem af klokken 22:00, da centeret lukkede.