Den 2/11-18 – Fredagscafé

Sidste fredag uden lærere startede med en tur på arbejde,
hvor der blandt andet skulle udføres Risk assessment. Scott og jeg startede
vores arbejdsdag med at udføre Risk assessment af en park, hvor der skal laves
et løb senere. Vi fik at vide at det var vigtigt at vi noterede alle de ting
der kunne give problemer for løbet. Stephanie havde på forhånd taget noget af
ruten og de ting der var noterede her var noget man aldrig ville have nævnt
eller afmærket til et løb i Danmark. Men sådan er det jo så forskelligt. Efter
Risk assessment mødtes vi med Ali og fulgtes med ham over til en skole hvor vi
skulle hjælpe med idræt og andre aktiviteter. Vi gik en lidt længere vej derover
da vi havde tiden til det og Ali gerne ville vise os noget af byen. Vi så
blandt andet ruinerne fra en gammel kirke.

Over på skolen var der lidt problemer med at få Scott og jeg
ind på skolen, da det ikke var blevet meldt på forhånd.

Om aftenen mødets jeg med dem fra klassen på en pub, til en
fredagscafé. Hvor danskere i London mødes en gang om måneden. Lærke kendte en
der arbejder som bartender i samme kæde og han gav rabat til nogle af de andre.
Hvorefter at Lærke og nogen af de andre blev smidt ud fordi Lærkes ven havde
misbrugt hans rabat. Vi valgt derfor alle sammen at tage videre til en anden
pub, på den anden side af vejen.