Morgenmad på hotellet og pakket bilen med kufferterne – det tager ikke lang tid da vi efterhånden har prøvet det et par gange smiley

Inden vi kørte norpå mod Orlando lavede vi et hurtigt stop i det lokale outlet, hvor specielt Louise var interesseret i at kigge efter foboldstøvler. Hun fandt et par, der var noget billigere end i DK så de kommer nu med hjem i kufferten også (samt et andet par og Kasper fik da også par nr. 2 herovre).

Herefter blev kursen sat mod Orlando og efter ca 6 timets kørsel var vi fremme.

Vi har booket et hus med pool gennem HomeAwayFromHome.dk og da vi ankom skulle vi lige gennem security først – noget ungerne syntes var MEGA sejt. Vi skulle vise ID med billede, som blev behørigt noteret og vi fik udleveret et pas til bilen til området indtil den dag vi sakl hjem.

Huset vi har booket er stort og der er masser af plads og lever op til forventningerne.

Jan og Charlotte sover i “master bedroom”, men Louise har taget “queen bedroom”.Kasper og Jakob sover i det soveværelse, hvor temaet er Harry Potter. Alle tre værelser har selvfølgeligeget badeværelse. Der er et fjerde soveværelse, som vi ikke har brug for smiley

Den private poolen er super og vandet er dejligt.


Der er også en større fælles pool, tennisbaner, basketbaner, fitness faciliteter og mere i området. Så vi er glade for et par dage uden de store planer mens vi er her

Efter at vi var installeret, kørte jan og charlotte ud og fik handlet lidt ind til morgen mad mm i det lokale Wallmart. Det er kæmpestort (et MEGET stort Bilka er lidt i retningen men ikke helt). Der er f.eks. en HEL gang med cereals, en anden med is (ja der er en hel gang med is..).