Så blev det tid til et besøg i SeaWorld, noget vi alle havde set frem til.
Vi ankom til parken lige til åbningstid, så vi nåede lige at høre den Amerikanske nationalsang. Alle står stille når det sker – uanset hvor de er. En lidt mærkelig fornemmelse at stå sammen med en masse mennesker der alle står helt stille i et par minutter.
Den første del af vores besøg i SeaWorld var en MEGET skuffende oplevelse med mange lukkede ting, aktiviteter der skulle betales ekstra for (på trods af at man havde betalt indgangs billet + parkering) og en noget skuffende haj-udstilling.
Oplevelsen blev dog noget bedre da vi havde se Shamu show’et med 3-4 spækhuggere, der var rigtig godt trænet og som lavede et utroligt flot show (Bare trist at se så store dyr i fangeskab 
). Men selve showet var der ikke noget galt med. ‘Når der flere gange blev advaret om at de første 16 rækker var i “soak” zone, ja så er det ikke uden grund. Dem der blev siddende blev MEGET våde.
Efter showet gik vi rundt i parken og så bla. et “Pet” show”, der var utroligt flot. Her deltog utrolig godt trænede hunder, katte, grise og fugle i et forrygende show. Børnene måtte klappe flere af hundene og en gris efter showet. Det var slet ikke så ringe endda for børnene 
Som afslutning tog Charlotte og Louise en tur i vandrutsje banen og på trods af en specielt udvalgt plads (for at undgå at blive våde) lykkedes det ikke helt… De var MEGET våde da de kom tilbage 
til stor morskab for resten af familien.
Konklusionen på vores SeaWorld besøg er, at hvis vi skulle vælge vil vi hellere besøge San Diego Zoo end SeaWorld og det kunne godt være en af de ting man kunne vælge fra hvis man var lidt i tidsnød. (hvad vi jo ikke har været).
Aftensmaden stod på Wendy’s (det skulle prøves), hvilket ikke var på højde med de andre burger kæder vi efterhånden har prøvet så det vare lidt af en skuffelse.
Tilbage på hotellet stod den på lektier, tv, nintendo og så i seng.
